Hvert år forsøger ca. 18.000 danskere at starte egen virksomhed. Langt de fleste – ca. ni ud at ti – starter virksomhed inden for traditionelle brancher som håndværk, frisør, restauration og detailhandel, ofte med en ambition om at etablere en mindre lokal virksomhed. De er bredt fordelt over hele landet og startes ofte af personer med en faglig uddannelse og erhvervserfaring, der danner grundlaget for virksomhedens forretning. Det viser en ny analyse af nyoprettede iværksættervirksomheder i perioden 2014-18 fra Finans Danmark.
En mindre del – lidt over 10 pct. – udgøres af mere innovative iværksættere, der ofte starter virksomhed i nærheden af de store universitetsbyer. For denne type iværksættere er drømmen ofte at udvikle helt nye typer af produkter, software eller services, typisk it-virksomheder eller virksomheder inden for biotech, cleantech og fintech. Målt på jobskabelsen i virksomhederne gennem de første fem år udgør de en betydelig større andel – dog fortsat forholdsvis begrænset sammenlignet med virksomheder i andre brancher. Men ser vi på, i hvilket omfang de tiltrækker eksternt kapital fra venture fonde, business angels og lignende, udgør de næsten 70 pct.
”Vi har ofte fokus på de virksomheder, der satser på innovation og det helt store væksteventyr. Men det er i høj grad de mange små virksomheder, der hver dag er med til at holde hjulene i gang under det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at vi ikke glemmer dem, men tværtimod skaber de bedst mulige rammebetingelser, så endnu flere har lyst til og mulighed for at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende, uden at virksomheden nødvendigvis skal have ambitioner om at blive det nye milliardforetagende,” siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark, og fortsætter:
”Omvendt er det også afgørende, at der udvikles nye innovative virksomheder, som kan vokse og skabe gode job til de næste generationer af danske lønmodtagere, og som kan hjælpe med at finde nye løsninger på de store udfordringer, vi står over for som samfund. Begge dele er nødvendige, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling og samtidig blive ved med at være et af verdens bedste velfærdssamfund.”
Uddannelse, køn og social baggrund
Selv om antallet af danskere, der forsøger sig som selvstændige, vokser, er det desværre langt fra alle, der får realiseret drømmen. Ikke mindst uddannelse, køn og social baggrund synes at spille en vigtig rolle.
Finans Danmarks analyse viser, at ca. en tredjedel af alle iværksættere har en erhvervsfaglig uddannelse, mens endnu knap en tredjedel har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Samtidig viser analysen, at der er relativt flere iværksættere blandt dem på arbejdsmarkedet, som har fået uddannelse og kurser om iværksætteri og entreprenørskab.
Det er fortsat primært mænd, der vælger at blive iværksættere. I perioden 2014-18 startede knap 100.000 mænd (76 pct.) ny virksomhed mod kun 31.000 kvinder (24 pct.). Tilmed starter relativt mange kvindelige iværksættere virksomhed inden for brancher med mange selvstændige erhvervsdrivende, hvor det ofte er mere ligetil og meget normalt (inden for faget) at starte som selvstændig. Omvendt er andelen af iværksættere inden for brancher med meget innovativt iværksætteri ca. dobbelt så stor blandt mænd, som den er blandt kvinder, jf. figur 8. Branchesammensætningen mellem kønnene kan dog langt fra forklare, hvorfor flere mænd vælger at blive iværksættere.
Også sociale faktorer som familieforhold spiller en væsentlig rolle i beslutningen om at starte egen virksomhed. Personer med forældre eller nære familiemedlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende, starter oftere egen virksomhed.
Blandt personer, hvor ingen af forældrene er eller har været selvstændige, er det kun ca. 3 pct., der har forsøgt at starte egen virksomhed over de fem år, analysen dækker. Men ser man på personer, hvor en eller flere forældre eller søskende er eller har været iværksættere, er denne andel betydeligt højere. Og hvis begge forældre er eller har været iværksættere, har i gennemsnit 7 pct. forsøgt at starte virksomhed – altså dobbelt så mange som for personer med forældre uden iværksættererfaring. Lysten til at blive selvstændig erhvervsdrivende synes med andre ord i en vis grad at gå i arv som en inspirationskilde og som sparringsmulighed i forbindelse med virksomhedsopstart.
Endelig kræver det ofte økonomisk overskud og en vis risikovillighed at starte egen virksomhed. Derfor er det ikke overraskende, at der ses en direkte sammenhæng mellem tendensen til at starte virksomhed, til at investere i aktier og iværksætterens private nettoformue.
Behov for en bred erhvervs- og iværksætterstrategi
Iværksætteri er en vigtig motor for økonomisk vækst og innovation i Danmark. Analysen viser, at iværksætteri i Danmark kommer i mange størrelser, former og ambitionsniveauer. Det kræver en bred erhvervs- og iværksætterstrategi, der gør vejen til iværksætter lettere, både for de små selvstændige virksomheder og de innovative vækstvirksomheder. Med den markante dominans af mandlige iværksættere og iværksættere, hvis familie også er er det, risikerer vi som land desuden at gå glip af en masse innovative kræfter. Det understreger behovet for initiativer, der gør iværksætteri til en mere attraktiv karrierevej, som flere danskere overvejer og tør afprøve. Det gælder ikke mindst flere kvinder og personer, der ikke kommer ud af en ”iværksætterfamilie”.
”Skal vi udvikle iværksætterkulturen i Danmark er der bl.a. behov for at styrke uddannelsessystemet, ikke mindst erhvervsuddannelserne, så de i højere grad fokuserer på at fremme iværksætteri som en karrierevej. Samtidig er det vigtigt at styrke samarbejdet mellem universiteter og iværksættermiljøer, så ny viden og forskning nemmere kan omsættes til kommercielle aktiviteter,” siger Niels Arne Dam, og fortsætter:
”Det er desuden vigtigt at sikre hensigtsmæssige rammevilkår for dem, der tager springet, både med henblik på at kunne tiltrække risikovillig kapital, skabe de rette beskatningsincitamenter og mindske administrative byrder. Det er bl.a. nogle af de temaer, vi adresserer i vores forslag til en stærkere iværksætterpolitik, hvor vi også foreslår, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal undersøge, om kvindelige iværksættere møder særlige barrierer i adgangen til finansiering.”
Læs hele Finans Danmarks analyse
