Debatten om Dankortet kører derudad. Senest i Avisen Danmark, hvor direktør i FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen, desværre fik skrevet noget, der ikke er korrekt. Leif Wilson Laustsen slår et slag for, at forbrugerne bruger Dankortet, fordi det er billigere for butikkerne. Det er Leif Wilson Laustsen i sin gode ret til. Og vi fra bankernes side blander os ikke i, hvilke betalingskort, forbrugerne bruger. Men fakta skal være på plads i argumentationen. Og det er den ikke.
Leif Wilson Laustsen skriver blandt andet: ”For betalinger med Visa-kort og Mastercard pålægger også butikkerne store gebyrer - og det er vel at mærke gebyrer, som bankerne løbende kan opjustere efter deres forgodtbefindende, uden butikkerne kan gøre noget.” Det er ikke korrekt.
Når kunderne bruger kortet i en butik, så er der en såkaldt indløser, der er bindeled mellem bankerne og de butikker, der tager imod kortbetalingerne. Og det er indløserne – og ikke bankerne - der bestemmer priserne på de gebyrer, forretningerne betaler, når kunderne køber mælk og tøj med internationale betalingskort. Når et betalingskort bliver brugt, betaler indløseren et gebyr til den bank, der har udstedt kortet. Her er der med EU-lovgivning fastsat en øvre grænse for gebyrets størrelse, som gælder uanset om der er tale om et Dankort eller et internationalt kort. Det er altså indløserne, der tjener på de høje gebyrer. Ikke bankerne.
Problemet med priserne på kortene skyldes, at konkurrencen på indløsermarkedet i Danmark er begrænset. Det skyldes især, at det i dag italiensk ejede Nets spiller en dobbeltrolle. De ejer Dankortet og er eneste indløser af Dankortet. Det har givet Nets et de facto monopol på markedet for indløsning i Danmark – også for de internationale kort.
Nets’ markedsandel er på mindst 85 procent for indløsning af både nationale og internationale kort. Tallet stammer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og som i 2017 bemærkede, at de øvrige aktørers muligheder for at opnå tilstrækkelig stor volumen til at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser på markedet er begrænset af, at mange forretninger foretrækker at bruge én indløser.
Mens det ved lov er fastsat, hvor meget Nets må opkræve fra butikkerne for at modtage Dankort i den fysiske handel, så er der ikke tilsvarende regler for, hvad Nets eller andre indløsere må opkræve for modtage internationale kort. Det betyder, at det for hovedparten af butikkerne er Nets, der fastsætter prisen for, hvad butikkerne skal betale for, at de kan modtage de internationale kort, som Nets ikke ejer, men tjener penge på at være indløsere af.
Hvad bankerne modtager er der som nævnt til gengæld sat en grænse for med EU-lovgivning.
Så lad os endelig diskutere, hvilke betalingskort vi ønsker at bruge. Men lad os have fakta på plads.
