Af Kjeld Gosvig-Jensen, Juridisk Direktør, Finans Danmark og Thomas Brenøe, Vicedirektør, Forsikring og Pension.
Indsatsen mod hvidvask handler om bekæmpelse af kriminalitet. Det er normalt en politiopgave, men fordi politiet har meget begrænset information om, hvilke transaktioner der finder sted i det finansielle system, er en del af kriminalitetsbekæmpelsen uddelegeret til den finansielle sektor og til andre erhverv, der kommer tæt på samfundets pengestrømme.
At løse den opgave er en væsentlig del af sektorens samfundsansvar, og vi arbejder på at løse den så effektivt som muligt, og det kræver viden, fokus og de rette værktøjer.
De politisk eksponerede personer
De færreste kender Sani Abacha. Han var diktator i Nigeria indtil han blev dræbt af politiske modstandere i 1998. Undervejs i hans regeringsperiode, plyndrede han landet for milliarder af dollars, der blev vasket hvide gennem udenlandske banker. Heldigvis blev nogle af pengene fundet, bl.a. da USA’s justitsministerium i 2014 beslaglagde 480 mio. USD og returnerede dem til Nigeria.
Men hvad har en nigeriansk diktator at gøre med bekæmpelse af hvidvask i Danmark? En hel del, for i forbindelse med ”the Abacha affair” begyndte man i internationale efterforskningskredse for første gang at tale om begrebet ”politisk eksponerede personer” (også kaldet ”PEP’ere”). En PEP er en person, der bestrider et offentligt job eller hverv, der kan misbruges til uberettiget berigelse. Det kan ske ved at modtage bestikkelse, ved underslæb, eller ved at PEP’en tildeler lukrative offentlige opgaver til familie og venner. Præcis som Sani Abacha.
Internationale regler om bekæmpelse af hvidvask kom hurtigt til at indeholde krav om, at banker skulle identificere PEP’ere blandt deres kunder, så de kan holde særligt øje med, om PEP’en modtager penge fra bestikkelse eller anden kriminalitet. Men fordi de færreste korrupte politikere og embedsmænd beder om at få bestikkelsen overført til deres NEM-konto, er det også nødvendigt at holde særligt øje med de kunder, der har en nær relation til en PEP eller arbejder tæt sammen med en. Det vil nemlig tit være dem, der modtager og opbevarer pengene.
Indtil sommeren 2017, hvor 4. hvidvaskdirektiv trådte i kraft, var danske finansielle virksomheder kun forpligtet til at identificere udenlandske PEP’ere, deres familie og samarbejdspartnere. Men nu har virksomhederne den samme forpligtelse i forhold til danske PEP’ere.
Finanstilsynet offentliggør løbende en liste over de PEP’ere, der omfattes af loven. På listen er der ca. 900 danskere, herunder samtlige medlemmer af Folketinget, højtstående officerer i forsvaret og bestyrelsesmedlemmer i offentligt ejede virksomheder. De fleste på listen har helt almindelige danske navne, og det gælder selvfølgelig også for deres familiemedlemmer og nære samarbejdspartnere. Eksempelvis er der en på listen, som er gift med en mand, som hedder Frederik Hansen. Så ifølge reglerne skal en finansiel virksomhed identificere den pågældende blandt de 814, der ifølge Danmarks Statistik har det samme navn. Det er næppe en opgave, der i dag løses særligt godt.
Nyt it-værktøj kan lette identifikation af risikokunder
Derfor har F&P sammen med Finans Danmark foreslået en løsning, hvor PEP-listen samkøres med CPR- og CVR-registret samt diverse sanktionslister, i et lukket system, der skal administreres af en offentlig myndighed. Finansielle virksomheder vil så løbende spørge på deres kundebaser, og få besked, når en kunde identificeres som PEP, nærtstående eller nær samarbejdspartner til en PEP, eller er omfattet af en sanktion. Når banken spørger på en bestemt Frederik Hansen, så vil svaret være, at han er gift med en dansk PEP. De øvrige 813 Frederik Hansen vil ikke blive genkendt af systemet.
Samtidig er den løsning vi foreslår væsentlig mindre indgribende end alternativet, hvor finansielle virksomheder på egen hånd skal klarlægge familie- og samarbejdsrelationer på alle deres kunder, og altså ikke kun dem, som ender med at blive identificeret som PEP-relaterede. Hvis man ikke entydigt kan identificere den rigtige Frederik Hansen, så vil alle 814 kunne blive bedt om at dokumentere eller sandsynliggøre, at deres penge ikke stammer fra korruption.
Den forrige erhvervsminister satte gang i en analyse af muligheden for at etablere en sådan digital løsning og Finanstilsynet har siden 2021 arbejdet med at kvalificere den. Men der er her ved udgangen af 2023 stadig ikke truffet endelig politisk beslutningen om at erstatte det eksisterende excelark på Finanstilsynets hjemmeside med en digital løsning, der sikrer meget bedre identifikation og kontrol med de politisk eksponerede personer og deres nærtstående og nære samarbejdspartnere.
Indsatsen nytter, hvis ressourcerne bruges fornuftigt
Hånden på hjertet, så bliver omfanget af hvidvask ikke nedbragt væsentligt ved at den finansielle sektor holder særligt øje med de danske PEP og deres pårørende. Men ved at løse opgaven ved hjælp af it og en samkøring af de nødvendige data, kan vi minimere genen for kunderne og frigøre ”varme hænder”, som vi i stedet kan sætte ind der, hvor vi virkelig gør en forskel i bekæmpelsen af hvidvask.
I den nationale strategi til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering 2022-2025, indgår den finansielle sektor som en del af en værdikæde til bekæmpelse af hvidvask, som også omfatter politi, Finanstilsynet og SKAT.
Noget vi har succes med i Danmark, er identifikation af mistænkelige transaktioner. Alene i 2021 modtog hvidvasksekretariatet hos politiet mere end 70.000 indberetninger, som de sender videre til den relevante myndighed, fx en lokal politikreds eller SKAT.
Det er vores vurdering, at et betydeligt antal indberetninger dækker over reel kriminalitet, herunder skatteunddragelse. Det underbygges af tilbagemeldinger fra skattemyndighederne, som har en gennemsnitlig succesrate på 4 ud af 5 af de indberetninger, som ender hos dem. Det har givet ca. 100 millioner kr. ekstra i statskassen.
Men en kæde er som bekendt ikke stærkere end det svageste led, og derfor er det vigtigt at vi erkender, at opgaven ikke er løst ved at blot at pålægge byrder på den finansielle sektor. Bevillingerne til de myndigheder, der skal håndtere de mange indberetninger, må også følge med, og det samme gælder de juridiske rammer, der kan gøre det muligt at tage nye effektive værktøjer i brug.
Det er der heldigvis bred politisk enighed om, og derfor er der udsigt til, at vi sammen kan blive bedre til at bekæmpe hvidvask.
Måske kan vi ovenikøbet stoppe den næste Sani Abacha.
