Det lave renteniveau i perioden 2012 til 2022 har været en stor udfordring for bankerne, der måtte betale for at placere kundernes indlån uden at få tilstrækkelig betaling for at dække omkostningerne. Da bankerne samtidig var tilbageholdende med at opkræve negative renter på kundernes indlån, blev bankernes rentemarginal - altså forskellen på udlåns- og indlånsrenter – væsentligt indsnævret. Det lagde et tungt pres på bankernes renteindtægter, som traditionelt er deres primære indtægtsmotor.
Siden marts 2022 har Nationalbanken hævet de pengepolitiske renter adskillige gange, og det har ført til stigninger i markedsrenterne. I takt med det højere renteniveau er også bankernes rentemarginal steget og er nu på samme niveau som midt i 00’erne.
”Efter en lang periode med meget lave – og ofte negative – renter, hvor bankernes rentemarginal var under pres, er den nu tilbage på samme niveau som midt i ’00’erne, hvor vi sidst havde et tilsvarende renteniveau. Derfor skal den seneste tids stigning i rentemarginalen i høj grad ses som en normalisering af bankernes kerneforretning, hvor bankerne har reetableret en positiv indtjening på både indlån og udlån”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Rentemarginalen er nu på niveau med midten af 00’erme, men sammensætningen er ændret mærkbart i forhold til tidligere. I dag er der en relativt høj indlånsmarginal og en tilsvarende lav udlånsmarginal, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det høje indlånsoverskud. I et marked med velfungerende konkurrence afspejler prisen udbud og efterspørgsel. Med et indskud fra kunderne, som aktuelt er langt større end bankernes udlån, konkurrerer bankerne hårdt om at låne ud til kreditværdige husholdninger og virksomheder. Det afspejles i den lave udlånsmarginal – virksomheder og husholdninger betaler med andre ord kun en ret lav rente for at låne, når man sammenligner med det generelle renteniveau.
Fordel at binde en del af indlånet
Som følge af det lave renteniveau i perioden 2012 til 2022 var mange renter presset sammen omkring nul, og derfor blev indlånsrenten på de forskellige indlånsprodukter ofte den samme. Det betød, at opsparingskonti med tidsbinding blev mindre udbredt, da der i den periode ofte ikke var noget merafkast at opnå. Men med det højere renteniveau ser vi nu igen en mærkbar forskel mellem indlånsrenten med og uden tidsbinding.
”Danske husholdninger skal vænne sig til, at indlån med tidsbinding nu igen er blevet et attraktivt produkt. Derfor bør mange familier se på mulighederne for at binde en del af deres indlån for at opnå en højere rente. Stort set alle banker har i dag genindført forskellige former for opsparingskonti, som giver gode muligheder for at opnå en rente, der er væsentligt højere end den, man kan få på sin almindelige lønkonto”, siger Ulrik Nødgaard, der opfordrer danskerne til at tage fat i banken for at høre om mulighederne.
