Selv om energipriserne er faldet fra sidste års meget høje niveau, oplever mange familier stadig forholdsvis stor usikkerhed og har gode muligheder for væsentlige besparelser, hvad angår deres fremtidige varmeudgifter. Samtidig står de danske husholdninger for en tredjedel af Danmarks samlede energiforbrug. Derfor er det afgørende, at det momentum i energirenoveringen af danske boliger, vi har set igennem 2022, fastholdes – også selv om energipriserne er faldet over de seneste måneder. Det er vigtigt ikke bare i forhold til privatøkonomi, samfundsøkonomi og klima, men også i forhold til, at energiforsyning er blevet et afgørende sikkerhedspolitisk spørgsmål, efter Rusland gik ind i Ukraine.
En ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri viser, at det først og fremmest er udsigten til at spare på varmeregningen, der kan få husejerne til at energioptimere boligen. Men mange husejere kender ikke eller ligefrem fejlvurderer den energimæssige tilstand af deres hus. Kun 6 procent af boligejerne vurderer selv, at deres bolig er i dårlig stand. Men faktisk har 30 pct. af alle danske enfamiliehuse energimærke E, F eller G, og kan dermed defineres som værende i dårlig stand.
”Mange boligejere mangler korrekt information om, hvor meget de kan spare ved at energirenovere. Det er klart, at besparelsespotentialet i dag ikke er nær så højt, som det var, da energipriserne var på deres højeste tilbage i sensommeren 2022. Men ikke desto mindre er der fortsat penge at spare for mange boligejere.” siger Ane Arnth Jensen viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, uddyber: ”Dertil kommer, at man i øjeblikket forhandler et bygningsdirektiv, som ser ud til at sætte meget ambitiøse mål for bygningsmassen, herunder boliger. Så på trods af faldende energipriser, så er det stadig relevant at se på energirenoveringer og når boligejerne ikke er tilstrækkeligt godt informeret om deres boligs energimæssige stand og muligheder, så når de heller aldrig dertil, hvor de seriøst overvejer at skifte varmekilde eller udføre andre fornuftige energirenoveringer. Det udgør derfor en stor barriere i forhold til at få gennemført de nødvendige energiforbedringer.”.
Mange barrierer
Analysen afdækker en række andre barrierer, der hindrer boligejerne i at energioptimere deres boliger. Bl.a. savner mange boligejere uvildig rådgivning om konkrete muligheder, priser og valg af håndværker. For selvom husets energimærkning giver et fingerpeg om, hvor der bør sættes ind, så er der behov for mere klar information om, præcis hvilken løsning der er mest hensigtsmæssigt for det givne hus, hvordan det gribes an, og hvad en sådan løsning ca. bør koste.
For eksempel viser analysen, at danske husejere med en håndværksmæssig eller anden teknisk relevant uddannelse er mere tilbøjelige til at følge en anbefaling i deres energimærkerapport om at skifte til opvarmning med varmepumpe, end vi ser for andre husejere. Det giver en klar indikation om, at manglende viden om de tekniske løsninger ofte er en begrænsende faktor. Derfor er det vigtigt at gøre informationen om boligens stand, potentielle energiløsninger og renoveringsprocessen nemmere tilgængelig.
Usikkerheden om hvem der kan få fjernvarme hvornår, udgør også en betydelig barriere for mange boligejere, der overvejer at skifte opvarmningstype. Desuden kan ordningerne for uddeling af tilskud fra offentlige puljer skabe usikkerhed og tilbageholdenhed – særligt for de boligejere, det ikke lykkes at få del i puljemidler. Mange boligejere er desuden tilbageholdende med at stifte gæld. Det er kun få, der svarer, de har fået nej i banken, men boligejernes kendskab til bankernes låneordninger til energiforbedringer og den positive gevinst, det vil give dem at låne penge til at energirenovere og spare på varmeregningen, er desværre også stærkt begrænset. Det er uheldigt, for analysen viser tydeligt, at en stærkere privatøkonomisk tilskyndelse uden tvivl vil kunne få flere boligejere til at igangsætte oplagte energirenoveringer.
”Derfor foreslår vi en række initiativer, der skal give boligejerne bedre grundlag og incitament til at træffe de rigtige beslutninger og få energirenoveret deres bolig. Bl.a. foreslår vi at etablere et boligpartnerskab mellem regeringen, kommunerne, byggebranchen og den finansielle sektor. Partnerskabet skal bidrage til at fjerne informationsbarrierer, så boligejerne får den nødvendige information, guidance og tilskyndelse til at energiforbedre deres boliger.”, lyder det fra Ane Arnth Jensen og Anders Stouge.
Læs Finans Danmarks og DI Byggeris forslag Læs analysen
Fælles politikanbefalinger til energirenoveringer af danske boliger, DI og Finans Danmark
- Der etableres et Boligpartnerskab mellem regeringen, kommuner, byggebranchen/DI, den finansielle sektor og andre relevante parter. Det skal sikre boligejere (og partnere) får den nødvendige information, guidance og incitament til at igangsætte og gennemføre relevante/rentable energiforbedringer af deres boliger.
- Offentlige støtte- og fradragsordninger reformeres og genindføres. Det foreslås at genindføre et grønt håndværkerfradrag (Boligjobordningen) og gøre det akkumulerende, så uudnyttet håndværkerfradrag i et år kan videreføres til næste år. Og bygningspuljen skal gøres lettere tilgængelig, bl.a. ved at ændre det til at være en fradragsordning i stedet for et tilskud.
- Bygningsejerne gives råderet over egne forbrugsdata og adgang til et forbrugs- og databaseret energimærke. Bolig- og bygningsejerne bør have bedre adgang til og råderet over egne forbrugsdata – og uhindret kunne videregive dem til tredjepart. Boligers energiforbrugsdata bør desuden stilles til rådighed for en central myndighed, der på baggrund af dette samt BBR-data mv. giver et skøn over alle danske boligers energimærke, hvilket efterfølgende stilles til rådighed.
- Nudging og informationskampagne til boligejere. I forbindelse med, at der er blevet sendt breve ud til boligejere ang. hvornår de kan få fjernvarme, bør man overveje også at sende breve til andre boligejere, men hvor man informerer dem om, hvilke alternative muligheder de har. De relevante myndigheder bør også sende målrettet information til boligejere i boliger med meget højt energiforbrug set i forhold til boligstørrelsen. Det gælder ikke mindst, når det nye bygningsdirektiv ligger klar, hvor nogle boligejere forventeligt bliver pålagt at energirenovere.
