Finans Danmark ser positivt på, at de almene boligorganisationer får større fleksibilitet og flere muligheder for at investere afdelingernes henlæggelsesmidler. Dette kan være med til at understøtte en risikospredning i afdelingernes investerede midler.
Overordnet ser vi et behov for, at terminologien i forhold til en række investeringsmæssige begreber i ændringsforslagene genbesøges og tilpasses.
Landsbyggefonden får med forslaget en afgørende rolle bl.a. i forhold til at understøtte boligorganisationerne i forbindelse med udnyttelsen af de udvidede placeringsregler. Der er derfor behov for klarere rammer for Landsbyggefondens rolle for at sikre, at boligorganisationernes muligheder for at placere midler ikke forhales unødigt, og så fondens forudgående godkendelse ikke bliver en flaskehals. Der er endvidere behov for en præcisering på en rækker punkter, bl.a. omkring Landsbyggefondens mandat i forbindelse med indgåelse af rammeaftaler for de enkelte boligorganisationer, samt i forhold til at bistå med udfærdigelsen af investeringsstrategi, risikoprofiler og boligorganisationernes grønne profil m.v.