Finans Danmark har alene bemærkninger til lovbemærkningerne i udkastet om ændring af lov om finansiel virksomhed vedrørende en ny praksis for Finanstilsynets fastsættelse af et vejledende kapitalgrundlag (P2G) for penge- og realkreditinstitutter i overensstemmelse med de fælles EU-bestemmelser.
Det fremgår af udkastet til bemærkninger, at Finanstilsynets vil fastholde sin gældende praksis for anvendelse af den såkaldte kapitalmålsætning som det styrende krav i tilsynsprocessen. Finanstilsynets praksis for anvendelse af kapitalmålsætningen er en dansk særregel, der medfører et højere kapitalkrav end anvendelse af P2G.
Vi opfordrer til, at Finanstilsynet justerer sin praksis for anvendelse af kapitalmålsætningen som det styrende kapitalkrav, således at det bringes i overensstemmelse med den nye P2G-tilgang samtidigt med, at bottom-up tilgangen til stresstests fastholdes, inklusiv tilgangen til inddragelse af stresseffekter indregnet i solvensbehovet (P2R).