Inflationen var i top, og bekymringen for en brat økonomisk opbremsning var stor, da 2022 gik på hæld. Men meget gik anderledes end forventet for et år siden og langt hen ad vejen meget bedre – beskæftigelsen fortsatte op, og de skyhøje energipriser kom hurtigt nedad igen.
Alligevel gør økonomien stadig ondt på mange. Inflationen faldt kun gradvist og har gjort det væsentligt dyrere at være dansker end for blot to år siden. Samtidig er renterne skudt i vejret.
”Mange danskere oplever pres på økonomien efter de seneste års voldsomme prisstigninger. Det gælder jo ikke mindst dem, der ikke havde så meget luft i økonomien i udgangspunktet, og som endnu ikke er kompenseret via lønstigninger. Dem skal vi være særligt opmærksomme på i den kommende tid,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
3.900 kroner mere om måneden for børnefamilierne
Nye tal fra Finans Danmark viser, at danskerne i dag står med markant højere priser på deres forbrug, end før energikrisen ramte i 2022. En familie med børn skal i gennemsnit betale 3.900 kroner mere hver måned for de samme varer og tjenester som før, mens merregningen er 3.000 kroner for et pensionistpar og 1.600 kroner for en enlig uden børn. Det er et stort indhug i familiernes daglige økonomi.
Nogle nød et lettelsens suk, da energipriserne i løbet af vinteren og foråret 2023 kom ned i mere normale niveauer. Og mange har fået forhandlet lønstigninger, der delvist over tid modsvarer nogle af de højere udgifter.
Rentestigninger gør ondt på boligejere
Oven i prisstigningerne mærker danskerne også, at renterne fortsatte op i 2023. Mens mange familier dermed har fået en højere rente på deres opsparing, har det især for én gruppe medført betydelige merudgifter: Nemlig boligejerne, der havde rentetilpasningslån inden renten begyndte at stige.
Lige over 300.000 familier har oplevet øgede renteudgifter på gennemsnitligt 3.100 kroner ekstra om måneden efter skat, mens yderligere knap 65.000 familier står til en tilsvarende rentestigning frem mod udgangen af 2024.
”Boligejere med rentetilpasningslån oplever en ekstra merudgift efter de seneste års store rentestigning. Heldigvis har langt de fleste familier plads i økonomien til de højere rentebetalinger. Det er forankret i bankernes kreditpolitikker efter gældende regler, at man kun får et rentetilpasningslån, hvis man kan håndtere en stor rentestigning som den, vi nu har set. Når det er sagt, er det klart, at det skaber et stort indhug i deres økonomi, ” siger Ulrik Nødgaard.
En ny spørgeundersøgelse bekræfter da også, at selv om udsigterne er lysere end sidste år, oplever mange stadig store udfordringer: Antallet af danskere med en presset privatøkonomi gik fra 5 procent før energikrisen helt op til 20 procent, da inflationen og usikkerheden toppede sidste år, mens den nu er gået lidt ned igen til 15 procent.
”Jeg vil opfordre til, at man tager en snak med sin bank, hvis man oplever pres på økonomien – det er bedre at skære til og finde løsninger, inden presset bliver for stort,” siger Ulrik Nødgaard.
Læs analysen
