Finans Danmark er positiv i forhold til regler, der har til formål at sikre ensartede processer for tilsynsmyndigheders behandling af grænseoverskridende klager og undersøgelser/tilsyn i henhold til databeskyttelsesforordningen.
Vi har dog en bekymring i forhold til visse dele af forslaget, herunder i forhold til deling af fortrolige oplysninger/forretningshemmeligheder. Vi ser desuden behov for på en række punkter at skabe yderligere klarhed, herunder i forhold til afgrænsning af anvendelsesområde og fastsættelse af sagsbehandlingsfrister.