Skatteministeren har netop sendt lovforslaget om en ny særskat i høring. Den skal finansiere ret til tidlig pension, som blev vedtaget sidste år. Det er en særskat, som Finans Danmark finder helt urimelig.
”Det er ganske enkelt urimeligt, at én sektor skal betale for generelle velfærdsordninger. Og så kan man ikke tage et par milliarder fra en sektor og tro, det ikke kan mærkes. En særskat på finanssektoren vil uomtvisteligt gøre det dyrere at være dansker. Uanset hvordan man vender og drejer det, så kan en stor del af regningen ende hos kunderne. Og det er jo os alle sammen” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Beregninger fra Finans Danmark har tidligere vist, at særskatten kan medføre en ekstraregning for en helt almindelig familie på 1.400 kroner om året.
Bankerne er Danmarks finansielle motor
I dag betaler banker og realkreditinstitutter 10 mia. kroner årligt i skat og afgifter, der går direkte til velfærd. Derudover løfter sektoren en række samfundsopgaver i form af kriminalitetsbekæmpelse, digitalisering af samfundet, klimainvesteringer og senest under corona-krisen, hvor bankerne er trådt til for at understøtte dansk erhvervsliv.
”Vi ønsker fortsat at være motor for velstand i Danmark – og vi ønsker at løfte vores samfundsopgaver. At lægge endnu en tilfældig særskat på finanssektoren vil udfordre den opgave. Det er ikke i samfundets interesse,” siger Ulrik Nødgaard.
Finanssektoren fik heller ikke gavn af selskabsskattenedsættelsen fra 25 til 22 procent i 2013, som resten af dansk erhvervsliv fik, da lønsumsafgiften blev sat tilsvarende op for finanssektoren. Og i forbindelse med tilbagebetalingen af de bankpakker og lån, som bankerne fik stillet til rådighed under finanskrisen i 2008, endte staten med et overskud på 17 mia. kroner. Finanssektoren har på den måde i forvejen betalt ekstra ad flere omgange.
Bankernes indtjening er begrænset
Den nye særskat vil betyde, at den finansielle sektor skal betale en ekstra skat på omkring 2 milliarder kroner årligt. En skat som andre virksomheder ikke skal betale. Det kommer på et tidspunkt, hvor bankernes indtjening har været under pres i en årrække – særligt i forhold til andre virksomheder i C25.
”På trods af fremgang i den seneste tid er bankernes indtjening stadig væsentligt lavere end i det øvrige erhvervsliv. Dermed stiller særskatten finanssektoren ringere sammenlignet med andre brancher og sammenlignet med konkurrenter i udlandet. Det er ikke rimeligt – og det vil presse en sektor, som i forvejen er udfordret,” siger Ulrik Nødgaard.
”Det er positivt, at partierne bag aftalen har aftalt, at de indtægter, der kommer i forbindelse med, at der bliver indført et krav om digitale kasseapparater, blandt andet bliver brugt til at nedbringe den særskat, der skal betales. Vi vil arbejde for, at det også bliver en del af lovforslaget,” siger Ulrik Nødgaard.