Det Økonomiske Råd har i dag offentliggjort vismandsrapporten for efteråret 2022. Finans Danmark deler i hovedtræk formandskabets vurdering af den aktuelle konjunktursituation og den førte finanspolitik.
Energikrisen
Særligt den aktuelle energikrise medfører store udfordringer for tilrettelæggelsen af den økonomiske politik.
”De stigende priser på el og gas har store økonomiske konsekvenser for mange danske familier og virksomheder, og det er naturligt, at man fra politisk side ønsker at hjælpe yderligere. Men eventuelle yderligere tiltag bør målrettes de danskere, som ikke kan finde løsninger på almindelige markedsvilkår. Mange familier og virksomheder med en sund økonomi vil kunne få lån og likviditet i deres bank, og bankerne står klar til at tage deres ansvar i den kommende tid”, siger Ulrik Nødgaard administrerende direktør i Finans Danmark og fortsætter: “En sådan målretning vil endvidere mindske presset på inflationen og give en fortsat tilskyndelse til at spare på energien.”
Landbruget
Finans Danmark er enig i, at landbruget skal omstilles til en mere bæredygtig produktion. Men det er vigtigt, at omstillingen sker på en måde, der også er økonomisk bæredygtig. Derfor er det ikke en løsning at pålægge landbruget en høj ensartet CO2-afgift.
”Det vil have store økonomiske konsekvenser for erhvervet, da en række landbrugsbedrifter risikerer at gå konkurs, ligesom store dele af dansk landbrug ikke længere vil være konkurrencedygtigt. Det er skadeligt for dansk økonomi og danske arbejdspladser, særligt i landdistrikterne. Desuden risikerer vi, at en høj CO2-afgift på landbruget blot fører til, at udledningen i stedet sker i andre lande, fordi vi forærer dem en konkurrencemæssig fordel”, siger Ulrik Nødgaard.
Særskatten
Finans Danmark deler vismændenes vurdering af, at der mangler konkret dokumentation for regeringens regneprincipper i forbindelse med særskatten på den finansielle sektor. Vismændene påpeger, at regeringen for så vidt angår overskudsflytning, anvender en adfærdseffekt, der er halvt så stor som normalt. Det begrundes med, at sektoren er underlagt særlig kapitalregulering, der gør det vanskeligt at flytte overskud til andre lande.
”Den særskat, bankerne har fået pålagt for at finansiere Arne-pensionen, er større end den behøver at være – dermed ender danskerne med en større regning end nødvendigt. Det skyldes, at regeringen overvurderer de såkaldte adfærdseffekter. Den finansielle sektor i Danmark arbejder kun i Danmark eller i Norden, hvilket medfører en naturlig barriere for at flytte overskud til andre lande med lavere skattesatser. Samtidig viser nyere forskning, at graden af overskudsflytning generelt er reduceret i forhold til Finansministeriets oprindelige grundlag. Vi vurderer derfor, at en halvering af adfærdseffekterne af overskudsflytning faktisk ikke er nok til at afspejle de dokumenterede forhold i den finansielle sektor, men at adfærdseffekterne i den finansielle sektor kun udgør ca. 25 pct. af det generelle estimat,” siger Ulrik Nødgaard, der samtidig efterlyser opdaterede sektorspecifikke regneprincipper.
Finans Danmarks Bemaerkninger Til Vismandsrapoorten Okt 2022
