Den finansielle sektor ønsker at være behjælpelige med udbetalingen af støtten, men er samtidig underlagt regler om sanktioner og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, som medfører udfordringer.
Finans Danmark imødeser derfor, at der med bekendtgørelsen fastsættes en mulighed for, at udbetalingen kan ske på en anden måde i de tilfælde, der særligt har vist udfordringer i praksis.
Finans Danmark har en række bemærkninger, der er af mere praktisk og teknisk karakter, men som er afgørende at få afklaret i bekendtgørelsen. Vores bemærkninger vedrører overordnet selve kontantudbetalingen, vurderingen af risiko for terrorfinansiering og situationer, hvor støtten ikke ønskes udbetalt efter reglerne i bekendtgørelsen.