De stigende priser på el, dagligvarer, benzin og diesel betyder, at alle danske familier står over for en betydelig merregning det kommende år. Hvor meget afhænger dog bl.a. af familiens og boligens størrelse, og om man bruger bil til at pendle på arbejde. En enlig i en lejlighed risikerer en ekstraregning for el (ikke til opvarmning), benzin/diesel og øvrigt forbrug på 730 kr. om måneden, mens en børnefamilie, der pendler i bil, kan risikere en ekstraregning på over 2.700 kr. om måneden.
For de familier, der opvarmer deres bolig med naturgas og andre dyre opvarmningskilder som olie og el, tegner der sig dog et endnu mere dystert billede, hvis Rusland lukker helt for gassen til EU og prisstigningerne fortsætter over det kommende år. For bor den førnævnte børnefamilie samtidig i et ældre, dårligt isoleret hus opvarmet med naturgas, kan den samlede merregning over det kommende år ende på over 8.000 kr. om måneden. Disse familier udgør dog et fåtal, og langt de fleste familier risikerer en merregning i på mellem 500 og 3.000 kr. kr. om måneden.
”Analysen viser, at mens alle danskere mærker prisstigningerne i butikker og på tankstationer, så er det fortsat boligens varmekilde, energimæssige stand og størrelse, der er udslagsgivende for, om familier risikerer at blive ramt af den helt store prishammer over det kommende år. Det er kun blandt familierne med dyre opvarmningskilder som gasfyr, at vi finder risiko for merregninger på over 5.000 kr. om måneden – hvor vi altså har medregnet prisstigninger på el, benzin, diesel og øvrigt forbrug”, siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.
De fleste familier står godt rustet
De fleste familier har dog et månedligt budget, der gør dem godt rustet til at stå imod de stigende priser. Det betyder, at det er ”kun” knap 4 procent af alle danske familier, der før havde et positivt fribeløb i deres månedlige budget – dvs. overskud efter faste udgifter og leveomkostninger er betalt – risikerer at ende med et negativt fribeløb som følge af de højere priser. For familier med dyre opvarmningskilder er det ca. 8 pct., altså dobbelt så mange, der risikerer at få svært ved at få det månedlige budget til at hænge sammen.
Med til billedet hører imidlertid, at mange familier har store opsparinger at trække på. I gennemsnit har familierne en opsparing i banken på knap 300.000 kr. Ser vi nærmere på fordelingen, har halvdelen af alle familier en opsparing på mere end 100.000 kr., mens tre ud af fire har en opsparing på mere end 30.000 kr. Selv for familier, der ender med et hul i det månedlige budget på 1.000 eller 2.000 kr., vil mange altså have opsparing til at holde deres økonomi kørende over det kommende år. Medtager man familiernes opsparing, viser Finans Danmarks beregninger således, at det er ca. 1 procent af alle danske familier risikerer at komme i betalingsproblemer inden for et år, hvis prisstigningerne fortsætter, mens det for familier med dyre opvarmningskilder er ca. 2,5 pct.
”Mange familier har heldigvis en sund privatøkonomi, der er godt polstret i kraft af store opsparinger i banken. Blandt familier med udsigt til et negativt rådighedsbeløb på selv 2.500 kr. om måneden, vil mange således kunne holde deres økonomi kørende i mere end et år uden at skulle stifte gæld”, siger Niels Arne Dam, der samtidig understreger, at analysen ikke tager højde for, at mange familier vil forsøge at spare på varme og øvrigt forbrug, ligesom nogle danske familier også kan blive ramt af andre faktorer, der kan skubbe deres privatøkonomi ud af kurs. Det gælder ikke mindst stigende renter og måske også stigende ledighed.
Især familier i Vest- og Sydsjælland risikerer pres på deres økonomi
Det er især i Vest- og Sydsjælland, Lolland, Falster, Fyn og til dels i Sønderjylland, at mange familier risikerer at komme i betalingsproblemer som følge af de stigende priser. Øverst på listen ligger kommuner som Stevns, Faxe, Holbæk og Sorø, hvor ca. 5 procent af familierne kan få svært ved at få deres månedlige budget til at hænge sammen.
Når disse kommuner er de mest udsatte, skyldes det en kombination af flere ting. Relativt mange familier her er udsat for store stigninger i deres varmeregninger, samtidig med at de ikke har så meget luft i deres månedlige budget. Det gælder også, når man medregner deres opsparing og dermed mulighed for at køre med negativt månedligt rådighedsbeløb i en længere periode.
Læs analysen
