Hård medfart til de finansielle markeder i 2022 er en vigtig påmindelse om at tænke langsigtet

Publiceret 14-07-2022
Nyhed

De første seks måneder i 2022 har givet blodrøde afkast på tværs af alle fondskategorier. Aktiefondene har før set dårligere afkast, men for de blandede fonde og obligationsfondene har det været det hidtil værste halvår i dette århundrede. Den ekstraordinære situation er en god påmindelse om, at man skal tænke grundigt over sin investeringshorisont og risikoprofil.

Stor økonomisk og geopolitisk usikkerhed har givet de finansielle markeder en hård medfart i 2022. Det første halvår har været præget af tab på tværs af både aktie- og obligationsfonde, og investorerne har måttet se langt efter en sikker havn.

Aktiefondene har år-til-dato leveret et formuevægtet afkast på -14,5 pct., og det seneste år har afkastet været -7,9 pct. Der er dog set meget værre, blandt andet under finanskrisen, hvor det 1-årige tab var på lidt mere end 40 pct. ved udgangen af fjerde kvartal i 2008. For obligationsfondene har det formuevægtede afkast i første halvår af 2022 været -10,2 pct. Det er det dårligste afkast, der er set siden begyndelsen af 2000. De blandede fonde har leveret et afkast på -12,4 pct., hvilket også er det værste 6-måneders afkast, der er set siden årtusindskiftet. Ser man i stedet på afkastet de sidste 12 måneder, er der for blandede fonde set værre både under finanskrisen og i begyndelsen af 2000’erne.

Tager man de langsigtede briller på og ser afkastudviklingen over længere perioder, tegner der sig et mere stabilt billede. Finans Danmark har beregnet, hvad resultatet for en investor ville have været, hvis de havde haft en konstant investeringshorisont på henholdsvis 1, 3, 7 og 10 år siden år 2000. Med det udgangspunkt har vi opgjort det bedste og dårligste afkast for hver investeringshorisont, når investeringen gentages hvert kvartal. For aktiefonde er der for alle tidshorisonter tale om større forskelle mellem det bedste og dårligste afkast end for obligationsfonde og blandede fonde. Det afspejler selvfølgelig den større risiko i aktieinvesteringer, men med en 10-årig investeringshorisont ville man ikke have haft negativt afkast uanset, hvornår man havde indløst sin investering siden år 2000. Forskellene mellem det dårligste og bedste afkast er mindre for obligationsfonde og blandede fonde, og for begge typer af fonde ville man praktisk taget ikke have haft tab med en tidshorisont på 7 år, uanset, hvornår man havde indløst sin investering. For alle typer af investeringer gælder det, at forskellen mellem dårligste og bedste afkast falder jo længere investeringshorisont, man har som investor.

”Et af de første råd, man får, når man begynder at investere, er at man skal sørge for at sprede sin risiko på tværs af investeringsstrategier og aktivklasser. Men i den nuværende situation, hvor næsten alle fondstyper har fulgtes nedad, er det afgørende også at have sin investeringshorisont for øje. Hvis man investerer langsigtet, er afkastet historisk meget mindre volatilt, og sandsynligheden for at opleve store tab er meget mindre end med en kort tidshorisont”, siger Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og Opsparing i Finans Danmark, og fortsætter:

”Tallene viser også, at det kan være svært at ramme det helt rigtige tidspunkt at investere, og det er derfor også et godt råd at sprede sine investeringer over tid. Danskerne har generelt ret rolige hænder, når det kommer til at investere under modgang, det så vi ikke mindst under Corona-krisen i 1. halvår 2020. Det er rigtig godt, da det indikerer, at folk tænker langsigtet og ikke lader sig rive med af kortvarige udsving i markedet”.

Om Investering Danmarks officielle statistikker

I Investering Danmarks afkaststatistik kan du se, hvordan dine investeringsbeviser klarer sig sammenlignet med andre, efter at omkostningerne til handel og administration er trukket fra.

I omkostningsstatistikkerne kan du se, hvad de forskellige fonde koster alt i alt - og du kan også sammenligne risikoen på de forskellige fonde med hinanden. Statistikkerne opgør også, hvor mange penge der er investeret i forskellige kategorier af obligations- og aktiefonde, og hvor investorerne køber nye eller sælger deres nuværende investeringsbeviser.  

Formålet med statistikkerne er bl.a. at gøre det nemmere for investorerne at sammenligne og vælge mellem de forskellige investeringsfonde.

Se statistikkerne her

 

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde