EU-Kommissionen offentliggjorde for nylig sit forslag til, hvordan anbefalingerne fra Basel-komiteen skal gennemføres i EU. Forslaget indfører bl.a. en global standard for, hvordan kreditinstitutter i EU skal beregne deres kapitalpolstring, det såkaldte outputgulv. Outputgulvet bryder med det fornuftige og sunde princip, om at lave tab og lav risiko ledsages af lave kapitalkrav. I stedet bliver alle lån – uanset risikoen – groft sagt skåret over én kam, når kapitalkravet beregnes. Det rammer især de sikre danske realkreditlån.
Danske boligejere rammes hårdest
Copenhagen Economics har for første gang set isoleret på effekten af EU-kommissionens forslag på de danske realkreditinstitutters lån og deres kunder. Rapporten viser, at kapitalkravet til realkreditlån stiger med 36 pct. i forhold til allerede kendte kapitalkrav. Effekten er uden at tage hensyn til EU-Kommissionens midlertidige justeringer for lån til boliger i beregningen af output-gulvet.
Det betyder ifølge rapporten, at låneomkostningerne for danske realkreditkunder vil stige med i alt 3,5 mia. kr. om året. Boligejerne rammes hårdest med en årlig ekstraregning på 2 mia. kr. på deres boliglån, mens virksomhederne, herunder landbruget, risikerer øgede låneomkostninger på 1,5 mia. kr. om året.
For en boligejer i en typisk bolig med fuld realkreditbelåning med et lån på 2 mio. kr. betyder det en merudgift på 4.400 kr. om året før skat. For en landbrugsvirksomhed med et lån på 6 mio. kr. og en belåningsgrad på 60 pct. vil det betyde en merudgift på 14.500 kr. om året før skat.
”Det er ikke rimeligt, at Kommissionens forslag så uforholdsmæssigt hårdt straffer de danske realkreditlån, der er blandt de mest sikre i verden og med en årelang dokumentation for lave tab. Vi anerkender, at Kommissionen kommer os lidt i møde med nogle midlertidige løsninger bl.a. i forhold til realkreditlån til boligejere. Men løsningerne virker kun, hvis de bliver permanente. Finans Danmark arbejder derfor videre i EU sammen med regeringen og Folketinget for at finde permanente løsninger, der tager hensyn til den unikke danske realkreditmodel med lave tab”, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Permanent tab af velfærd
Ifølge Copenhagen Economics’ rapport kan de øgede låneomkostninger som følge af EU-Kommissionens forslag føre til en lavere investeringsaktivitet i Danmark. Det kan medføre, at den danske produktion - målt ved BNP - permanent bliver omkring 0,25 procent lavere, end det ellers ville have været. Det svarer til 6 mia. kr. om året – hvert år. Det vil påvirke vækst og beskæftigelse i Danmark negativt. Copenhagen Economics understreger dog, at der er tale om en vurdering alene baseret på porteføljen af realkreditlån, og at det er en alt andet lige betragtning, som ikke tager højde for, hvordan penge- og realkreditinstitutter ellers bliver ramt af de ændrede krav – herunder til deres brug af modeller til vurdering af risiko.
”Det er en meget høj pris, vi som samfund skal betale, hvis EU-Kommissionens forslag indføres, som det ligger nu. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at de danske realkreditinstitutter i forvejen er meget velkapitaliserede og robuste, og at EU-Kommissionens forslag derfor ikke nævneværdigt vil forbedre den finansielle stabilitet”, siger Ane Arnth Jensen.
Læs Copenhagen Economics' rapport
