De fleste af os betaler ikke negative renter

Publiceret 07-01-2022
Nyhed Analyse

Syv ud af ti voksne danskere har ikke betalt negative renter i 2021. Af dem, der betaler negative renter, slipper de fleste med under 600 kroner før skat. Det viser en ny opgørelse fra Finans Danmark.

Siden den første danske bank i 2019 indførte negative renter på store indeståender i banken for private kunder, har negative renter været genstand for debat.

I løbet af 2020 og 2021 indførte stadig flere banker negative renter. Samtidig faldt grænsen for, hvor store indskud kunderne kunne have stående uden at betale negative renter, gradvist. Det skal bl.a. ses i lyset af, at mange danskere flyttede deres indlån rundt for at undgå negative renter, og bankerne taber penge på at have kundernes indlån stående til 0 procent i en periode, hvor Nationalbanken tager negative renter.

Ifølge nye beregninger fra Finans Danmark betalte det store flertal af os danskere dog fortsat ikke negative renter i 2021. Kun tre ud af ti betalte negative renter – og størstedelen af dem betalte under 600 kroner om året før skat.

”Vores tal viser, at over syv ud af ti voksne danskere ikke har været berørt af negative renter i løbet af 2021. Så det er altså fortsat ret få, som rent faktisk bliver mødt med en regning i banken,” siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.

Nationalbanken indførte negative renter i 2012 i Danmark. Først syv år senere blev private bankkunder altså berørt negativt.

Udgiften er begrænset

I 2021 medførte negative renter en udgift for 31 procent af alle voksne med en bankkonto. For 16 procent – altså godt halvdelen af de berørte – betød det en regning på under 600 kroner, for 5 procent var regningen på 600-1.200 kroner, 4 procent har betalt 1.200-2.400 kroner, mens 6 procent har fået en regning på over 2.400 kroner. Udgifterne er beregnet før skat; men de negative renter kan trækkes fra i skat.

”Jeg hæfter mig ved, at blandt de tre ud af ti danskere, som rent faktisk skal betale negative renter, slipper de fleste altså med ganske små beløb. Lidt flere end halvdelen af dem betaler faktisk under 400 kroner om året, når man tager højde for, at de negative renter kan trækkes fra i skat,” siger Niels Arne Dam.

 

Faktaboks

Beregning af danskernes negative rentebetalinger

Opgørelsen tager udgangspunkt i danskernes bankindeståender (opgjort ved udgangen af 2020) holdt op imod grænser og rentesatser for negative renter pr. kvartal i løbet af 2021.

I analysen anvender vi Danmark Statistiks afidentificerede registerdata for alle voksne danskere, samt deres indlån ultimo 2020, som er de senest tilgængelige. Danskernes samlede indlån vokset i løbet af 2021; til gengæld er der klare tegn på, at mange danskere har reageret på udsigten til negative renter ved f.eks. at investere eller afdrage på lån. Tallene fra ultimo 2020 vurderes således at være et rimeligt udgangspunkt for beregningerne.

I beregningerne skønner vi ud fra en række finansielle kriterier, hvor danskere har deres nemkonto samt hvilke grænser for negative renter og rentesatser, vi således må forvente i hvert kvartal (givet den udvikling vi har set for de større banker igennem 2021).[1] 

Vi antager, at folk har nemkonto i den bank, hvor deres primære bankforretning er. Desuden antager vi, at voksne inden for familier kan udnytte hinandens mulighed for friholdte indlån. Vi har også gjort tiltag for at kontrollere for såkaldte udlånsrelaterede indlån, hvor indlånskonti er koblet til banklån på en sådan måde, at der kun betales renter på netto-bankgælden. Disse indlånskonti er fritaget for negative renter.

Tallene i analysen forventes at være et overkantskøn for, hvor mange danskere der har betalt negative renter i 2021 og hvor meget de har betalt. Det skyldes dels, at enkelte mindre banker kører med højere grænser for negative renter, hvilke vi ikke har kunne tage højde for. I øvrigt kan enkelte kunder have lavet særaftaler og nogle kunder har særlige konti, der kan være undtaget for negative renter (f.eks. pensionskonti, børneopsparing og boligskiftekonti). Nogle banker fritager også indlånsmidler for kunder uden nemkonto, hvorved kunder med flere bankforbindelser kan opnå en højere samlet grænse for indlånsmidler uden negative renter, end vi forudsætter i analysen. Nogle kunder kan også have flyttet rundt på deres indlån og skiftet bank for derved at undgå de negative renter.1  

[1] Det nyeste tilgængelige data for danskerne bankspecifikke indlån er fra primo 2020, og vores skøn for hvor de har nemkonto er således fra primo 2020. En del kunder kan have flyttet bank sidenhen.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde