I dag kan vi bruge vores netbank eller MobilePay til nemt og hurtigt at lave betalinger til familie eller venner, men der er ofte også begrænsninger, for eksempel
skal betalingerne ske i danske kroner eller indenfor landets grænser. Det skyldes, at betalinger i danske kroner ikke ”taler samme sprog” som eksempelvis betalinger i svenske kroner eller i euro. De nye standarder for betalinger vil gøre det lettere og hurtigere for banker og betalingstjenester at tilbyde services til at overføre penge direkte fra bankkonti til bankkonti landene mellem både enkeltpersoner og virksomheder. Uanset om valutaen er svenske kroner, danske kroner eller euro.
”Betalingssystemerne i Norden er lige nu fragmenteret. Der har været drøftelser i et par år på de nordiske markeder om at harmonisere betalingerne. Lanceringen af vores betalingsordninger illustrerer, at vi nu går ind i en ny æra inden for nordiske betalinger. Det vil ændre den måde betalinger foregår i hele Norden, og det vil harmonisere med eurozonen”, siger Jenny Winther, der er generalsekretær i NPC.
NPC blev etableret af the de nordiske bankforeninger, herunder Finans Danmark, i december 2018. Målet er at bidrage til harmoniseringen af betalinger i Norden. De nye NPC-standarder træder i kraft et år efter offentliggørelse.
Læs nyheden fra NPC her