Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

En særskat er en farlig cocktail for finanssektorens samfundsopgave

Publiceret 17-08-2020
Blog

Regeringens bebudede særskat på finanssektoren vil svække sektorens mulighed for at løse sin samfundsopgave, gøre det dyrere at være dansker, udfordre erhvervslivets rammevilkår, og føre til ulige konkurrence.

 

Bragt i Berlingske d. 17.08.2020

Stort set alle borgere, virksomheder, foreninger og organisationer i Danmark er kunder i finanssektoren. Her får de lån, konti, rådgivning, digitale løsninger og meget mere. Ydelser, som er essentielle for Danmarks vækst og velstand, og som skaber stor værdi for den enkelte og for fællesskabet. Senest har bankerne spillet en særdeles vigtig rolle under coronakrisen. Alene fem af landets største banker har indtil nu stillet 100 mia. kr. til rådighed for virksomheder og 350 mio. kr. til rådighed for private. Kunder, som har haft brug for en hjælpende hånd, og hvor banken er trådt hurtigt til.

Finanssektoren bidrager hvert år med omkring 15 mia. kr. i selskabsskat og lønsumsafgift. Dertil kommer personskatter fra tusindvis af ansatte i sektoren. Alt sammen milliarder, som går til bedre skoler, sygehuse, kollektiv trafik, politi, ældrepleje og til at understøtte danske virksomheder og husholdninger i krisetider, som under coronakrisen. Oveni kommer finanssektorens store bidrag til vækst, beskæftigelse og den grønne omstilling. Vurderingen er, at Finans Danmarks medlemmer i dag finansierer grønne aktiviteter for 400 mia. kroner. Og tallet er stigende. Derudover er der indsatsen mod finansiel kriminalitet. Her påtager finanssektoren sig en myndighedslignende opgave i jagten på kriminelle – en vigtig indsats, som nu koster sektoren omkring 3,4 mia. kr. om året alene i lønudgifter. Derudover er sektoren i fuld gang med at investere massivt i IT-løsninger, der vil gøre det nemmere at spore kriminelles handlinger. Det er alt sammen bidrag, som er en fundamental del af den samfundsopgave, som finanssektoren er stolt af at løfte.

Men finanssektorens bidrag til vigtige samfundsopgaver er sat under pres. Forretningsmodellen er udfordret af negative renter, stigende udgifter og regulering. Sektoren har sideløbende effektiviseret og reduceret omkostningerne, og der er sagt farvel til mere end 10.000 dygtige medarbejdere i banker og realkreditinstitutter svarende til næsten hver femte ansat.

Læg dertil en ny bebudet særskat, som ifølge regeringen skal betale for en ny ret til tidlig pension for udvalgte samfundsgrupper. En særskat er i kombination med de andre udfordringer en farlig cocktail for finanssektorens evne til at løfte sin samfundsopgave.

Særskatten kan, på baggrund af tidligere politiske udmeldinger, medføre en yderligere skatteudgift til finanssektoren på minimum 1,5 mia. kr. om året. Det svarer til omkring ti procent af sektorens strukturelle skattebetalinger. Men regningen til finanssektoren for særskatten vil, ifølge centraladministrationen selv, være større. Årsagen er, at for at finansiere en varig skat er det nødvendigt at opkræve mere, når tilbageløb og adfærdseffekter medregnes.

Det er usædvanligt i Danmark, at én enkelt sektor – uden fagøkonomiske argumenter – beskattes så voldsomt, som regeringen har varslet. Det er samtidig et politisk skifte, hvis konkrete politiske reformer i fremtiden skal betales af udvalgte brancher. Vi må som samfund holde fast i, at udviklingen af samfundets velfærdsydelser betales gennem almindelige skatteindtægter. For hvem står ellers så for tur næste gang, og hvilke forretningsforudsætninger kan vi regne med fremover? Det er en ny måde at drive politik på, som vil skade udviklingen af dansk erhvervsliv og virksomhedernes fremtidige ønske om at drive forretning i Danmark. Vi har et veludviklet skattesystem, som sikrer – og som historisk har sikret – at reformer finansieres bredt. Sådan bør det fortsat være. En særskat på finanssektoren vil være en ny skattesanktion, der stiller finanssektoren ringere sammenlignet med andre brancher og sammenlignet med konkurrenter i udlandet. Den danske finansielle sektor er allerede underlagt en skattesanktion, fordi sektoren betaler mere i lønsumsafgift, end hvad momsfritagelsen i sektoren tilsiger. Det fremgår af centraladministrationens seneste redegørelse fra januar i år.

En særskat på én sektor vil uomtvisteligt få vidtgående konsekvenser både for sektoren, kunderne og fællesskabet. Det vil blive dyrere at være dansker. Det viser Finansministeriets egne beregninger også. Både for husholdninger og virksomheder vil det medføre en betydelig merudgift. Og over de seneste år har bankaktionærer i forvejen haft et lavere afkast af deres investering, end de kunne have opnået i andre sektorer.

Finanssektoren ønsker fortsat at være en motor for velstand – og vi ønsker at løfte vores samfundsopgaver. At lægge en tilfældig særskat oven på sektoren vil udfordre opgaven. En ny særskat på finanssektoren er derfor en farlig cocktail – ikke bare for finanssektoren selv, men for hele samfundet.

Ulrik Nødgaard

Administrerende direktør

Læs mere

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde