Bankrådgivere og bankdirektører står fra på mandag klar til at undervise landets 7-9. klasser i finansiel forståelse og digitalisering. Bag initiativet står Finans Danmark i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening, som har udarbejdet undervisningsmaterialet.
”Det er fjerde år i træk Pengeuge indtager folkeskolerne rundt om i landet. I år står gæsteundervisere klar fra landets banker, og med sig har de en lang række gode råd til de unge om, hvordan de skal håndterer deres økonomi og færdes sikkert på nettet”, siger seniorøkonom i Finans Danmark Solveig Råberg Tingey og slutter:
”Pengeuge giver en hånd med, når det kommer til at klæde vores unge økonomisk på til fremtiden. Vi glæder os til at møde dem i øjenhøjde, og håber de glæder sig ligeså meget”.
Pengeuge kører i uge 11 fra d. 12.-16. marts 2018. Læs mere om Pengeuge på www.pengeuge.dk
Følg Pengeuge på Facebook og Instagram og Twitter