Hubben skal bl.a. skabe et stærkere samarbejde på tværs af virksomheder, myndigheder, brancheorganisationer og universiteter, så det danske samfund får fuldt udbytte af nye teknologier som Big Data, kunstig intelligens og Internet of Things.
Samarbejdet er nu skudt i gang. Der er nedsat en bestyrelse, og Per Kogut, CEO i NNIT, er udpeget som formand. Fra Finans Danmark har adm. direktør Ulrik Nødgaard fået plads i bestyrelsen.
"Vi er glade for at være en del af et innovativt offentlig-privat partnerskab som Digital Hub Denmark. Vi lever allerede i et af verdens mest digitale samfund, men hvis vi skal fastholde den position og de fordele, det giver, kræver det, at vi kan samarbejde tværs af sektorer, virksomheder og offentlige institutioner. Jeg ser frem til at bringe vores erfaringer fra den finansielle sektor i spil i den nye digitale hub,” siger Ulrik Nødgaard.
Foreningens bestyrelse vil ansætte en direktør og et sekretariat, der skal stå for den daglige fremdrift af initiativet, og der nedsættes et Advisory Board, som skal rådgive regeringen om strategiske indsatser. Advisory Boardet sammensættes af repræsentanter fra erhvervslivet, videninstitutioner og det danske vækstmiljø.
Bestyrelsen for Digital Hub Denmark består af følgende medlemmer:
- Per Kogut, CEO, NNIT (Formand)
- Michael Dithmer, Departementschef, Erhvervsministeriet (næstformand)
- Lars Frelle-Petersen, Direktør, DI
- Henrik Bodskov, Adm. Direktør, IBM
- Kathrine Stampe Andersen, Markedsdirektør, Dansk Erhverv
- Ulrik Nødgaard, Adm. Direktør, Finans Danmark
- Susanne Hyldelund, Direktør, The Trade Council
- Hanne Meldgaard, Direktør, Uddannelses- og Forskningsministeriet