Blandt de 18-årige har hver tiende et lån, mens fire ud af fem 29-årige har lån. Det i høj grad i ungdomsårene, at låneadfærden etableres, viser nye tal fra Finans Danmark.
”Man kan optage et lån, når man er 18 år. Det er ikke mange 18-årige, som tager et lån, men allerede, når de unge er 20 år, udgør gælden, hvad der svarer til 13 pct. af deres samlede indkomst, og når de er 24 år, udgør lånene mere end halvdelen af indkomsten” siger seniorøkonom i Finans Danmark Solveig Råberg Tingey.