Målsætningen fra bankerne er klar: Hvis - eller rettere når - en ny krise opstår, et sted i det finansielle system, skal sektoren kunne stå på egne ben uden hjælp fra staten.
”Vores gennemgang viser, at den egentlige kernekapital er steget med over 100 mia. kr. siden 2007. Og den samlede kapitalprocent er omtrent fordoblet fra 12 pct. i 2007 til knap 24 pct. sidste år. Det er en stærk og solid polstring, som ikke kun sektoren kan være stolt af, men som hele samfundet skal vide nu er opbygget,” siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.
Da krisen for alvor ramte Danmark i efteråret 2008 måtte staten træde til med såkaldte bankpakker for at holde hånden under den finansielle sektor, da de globale pengestrømme frøs til is. Samtidig havde flere banker, hvoraf de fleste i dag er gået konkurs, lånt for mange penge ud og reserveret for lidt til tab.
”En central lære af finanskrisen var, at flere institutter ikke havde tilstrækkeligt med kapital til at absorbere de tab, som krisen medførte. Og samlet set - altså ud over kun at kigge på egenkapitalen- så er mængden af økonomiske ressourcer til at absorbere tab faktisk øget med godt 275 mia. kr. i forhold til før finanskrisen. Og der er ikke kun massivt flere penge på kistebunden, men også helt andre rammer for kreditgivning,” forklarer Ulrik Nødgaard.
Meget af reguleringen har netop været møntet på at øge både mængden og kvaliteten af kapital så meget, at fremtidige finansielle kriser kan håndteres uden hjælp fra staten.
”Reguleringen af den finansielle sektor har ikke overladt meget til fantasien. Alligevel har jeg fantasi nok til at forestille mig en ny krise et sted i det finansielle system. Men målsætningen er klar: Vi skal undgå en krise som i 2008, hvor skatteyderne måtte træde til. Og dét billede jeg ser i dag er, at jeg faktisk anser det for usandsynligt, at vi ikke selv kan håndtere en ny krise,” siger Ulrik Nødgaard.
Læs hele vores særanalyse om kapital og likviditet.
Læs alt om krisen, banklukninger og bankpakker på vores temaside om finanskrisen.