Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

48.500 unge i RKI – og de sidder fast

Publiceret 12-03-2018
Nyhed

48.500 svarende til 5 pct. af de unge mellem 18-30 år var i 2017 registreret i RKI. Det er et lille fald siden sidste år, og det glæder bankernes interesseorganisation, Finans Danmark. Men tallene viser også, at er de unge først endt i RKI, så sidder de fast.

I 2016 var 50.500 unge fanget i RKI. Dermed bliver lidt færre unge anmærket som dårlige betalere. Gælden er tilsvarende på vej ned. Over de seneste seks år er den samlede RKI-gæld blandt unge faldet fra 1,9 mia. kr. til 1,3 mia. kr.

”Der registreres lidt færre unge i RKI, og det er glædeligt. Men der er fortsat alt for mange unge, der får status som dårlige betalere,” lyder det fra seniorøkonom Solveig Råberg Tingey i Finans Danmark, som fortsætter:

”En registrering i RKI kan have store konsekvenser for de unge og for vores samfund. Havner de unge først i RKI kan det tage lang tid at komme ud igen og drømmen om at klare sig selv, og fx flytte hjemmefra, kan briste. Dertil kommer, at deres evne til at bidrage til samfundets vækst og udvikling kan forstyrres, hvis ikke de har styr på deres økonomi.”

undefined


Unge sidder fast i RKI
Halvdelen af de unge registreret i RKI i 2017 var også registreret i 2012, og to ud af tre i 2015. Dermed står unge registreret i RKI i lang tid.

”Vi kan af tallene se et generelt billede af, at det er vanskeligt for de unge at slippe ud af gældsspiralen, når først de er havnet der. Det er derfor, det er så vigtigt, at vi klæder dem på til slet ikke at ende i fx RKI. Det er det, vi forsøger med Pengeuge,” siger Solveig Råberg Tingey.

De unge der sidder fast i RKI har også flere betalingsforhold og en større gæld end gennemsnittet. I gennemsnit stod de registreret med 3,5 misligholdte betalingsforhold og en gæld på knap 40.000 kr.


Figur 2.10. Hver anden ung i RKI er stadig registreret efter fem år

 undefined

 

 Læs dette års rapport om ”Unge, gæld og opsparing”.

Kontakt

Stine Luise Goll

Presse- og Kommunikationschef

Læs mere

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde