Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Bedre adgang til risikovillig kapital skal styrke fremtidens vækst

Publiceret 08-08-2017
Nyhed

Et nyt idekatalog fra Finans Danmark præsenterer seks løsningsforslag, der kan styrke iværksætteres og SMV’eres adgang til risikovillige kapital. Gennemføres forslagene, kan de styrke væksten og skabe nye job.

Mens flertallet af store danske virksomheder igen har fået gang i hjulene efter krisen, kniber det med investeringerne blandt mindre virksomheder. Det er til trods for, at iværksættere og små og mellemstore virksomheder står for ca. to tredjedele af værditilvæksten og beskæftigelsen i Danmark.                     

Derfor lancerer Finans Danmark nu idekataloget Penge til vækst med seks konkrete løsningsforslag, der kan styrke de danske virksomheders adgang til risikovillig kapital.

”Grundlæggende handler det om, at iværksætteren kan føre sin idé ud i livet, og at den lille virksomhed får mulighed for at udvikle sig og vokse sig stor. Bankerne står klar med både rådgivning, lån og kredit. Men banker er ikke investorer. De kan ikke levere den mest risikovillige kapital. Derfor er der behov for, at der også står investorer klar med penge til landets perspektivrige virksomheder,” siger adm. direktør i Finans Danmark Ulrik Nødgaard.

De manglende investeringer understreges blandt andet i antallet af børsnoteringer, hvor Danmark indtager en skandinavisk bundplacering. Mens vores svenske naboer sendte 152 virksomheder på børsen i 2016, blev kun fem virksomheder børsnoteret i Danmark. Derfor foreslår Finans Danmark bl.a. en InvesteringsSparkonto efter svensk model, som skal gøre det mere attraktivt for at investere i danske vækstvirksomheder. 

”Der står knap 850 mia. kroner på danskernes indlånskonti i bankerne, hvor langt størstedelen bliver forrentet med 0 pct. De danske familier kan få et langt bedre afkast og samtidig bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse, hvis de får bedre mulighed for at investere de penge. Her er en InvesteringsSparkonto et effektivt værktøj, som har vist sig succesfuldt på den anden side af sundet,” siger Ulrik Nødgaard.

Figur 1: Sverige og Norge har langt flere børsintroduktioner end Danmark. Det er en god indikator på, at SMV’erne har bedre adgang til risikovillig kapital sammenlignet med Danmark.

 

Kilde: Dealogic ECA analytics, ”Number of equity issues 2016”

Et andet forslag i Penge til vækst går på at nedsætte skatten på aktie- og kapitalindkomst til samme niveau som i Sverige og Norge. Det vil løfte investeringslysten og bl.a. føre til øgede investeringer i unoterede virksomheder, der ikke har adgang til de internationale kapitalmarkeder.

”Der er ikke tvivl om, at den høje beskatning på aktieafkast betyder noget i forhold til den ringe danske aktiekultur sammenlignet med vores nabolande. Det koster naturligvis noget provenu for staten, men erfaringerne fra Sverige og Norge viser, at det skaber flere investeringer i erhvervslivet, hvilket i sidste ende gavner hele økonomien,” siger Ulrik Nødgaard.

 

Læs hele Finans Danmarks idekatalog "Penge til vækst" her  

 

Læs også: Ambitiøst erhvervsudspil styrker dansk økonomi

Kontakt

Stine Luise Goll

PA- og kommunikationsdirektør
3016 1009

Fakta: De 6 forslag fra Finans Danmark

Danske SMV’ere fremskaffer i betydelig mindre grad risikovillig kapital via aktiemarkedet, end vi ser i en række sammenlignelige lande. Det begrænser SMV’ernes muligheder for at skabe vækst og arbejdspladser. Derfor er der behov for at styrke aktiekulturen i Danmark, så det bliver nemmere og mere naturligt at rejse kapital for SMV’erne. Et middel til at styrke aktiekulturen kunne være en InvesteringsSparKonto (ISK), som gør det nemmere at investere frie midler i aktier på en favorabel og simpel måde, efter svensk model.

Hvem kan oprette en ISK?
Kun fysiske personer kan oprette en ISK. Afkastet fra aktiver placeret på kontoen skal overføres direkte til kontoen.

Hvilke aktiver må placeres på en ISK?
• Likvide midler.
• Aktier, obligationer og andre værdipapirer, som er optaget til handel på et reguleret marked, eller som handles på en multilateral handelsfacilitet hjemmehørende i et EØS-land.
• Investeringsforeningsbeviser.

Baggrunden for begrænsningen af godkendte aktiver er, at de skal kunne værdiansættes uden problemer til formål for udregningen af beskatningen. Aktier i et selskab, hvor man som investor ejer mere end 5 pct. af enten kapitalen eller stemmerne, må ikke indgå i en ISK.

Indestående på en ISK beskattes som i den svenske ordning en gang årligt ud fra et beregnet normalafkast. Dette giver en langt simplere og smidigere håndtering, som gør det nemmere for den enkelte dansker at investere i aktier mv.

Bør der være beløbsgrænser for størrelsen af en ISK?
Der bør efter vores opfattelse ikke opstilles en grænse for størrelsen af en ISK. En beløbsgrænse vil hæmme de positive væksteffekter af en ISK og arbejde imod intentionen om at bremse udviklingen med danske virksomheder, der børsnoteres i Sverige. Konkret vil en beløbsgrænse betyde, at der kan investeres færre penge i danske børsnoteringer. Dertil kommer, at det vil give en lang række tekniske problemer at regulere en sådan grænse.

Vil en ISK føre til unødig risiko for den enkelte dansker?
I forbindelse med implementering af en ISK-ordning bør det være et særskilt hensyn at sikre, at den enkelte investor ikke tager unødige risici og opretholder en passende risikospredning i sine investeringer. Her er der to forhold, som er vigtige at have med i betragtningen:
Dels er der mulighed for at placere ISK-opsparingen i investeringsfonde, der giver en høj grad af risikospredning, hvis man kun ønsker at investere en mindre del af beløbet direkte i eksempelvis mindre danske virksomheder. Dels udgør lønmodtageres finansielle formue en mindre andel af deres samlede aktiver, jf. figur 3. Den gennemsnitlige pensionsformue er således mere end tre gange så stor som den finansielle formue; det er med til at sikre en betydelig spredning i risiciene i den enkelte lønmodtagers samlede formue, idet pensionsformuen altovervejende er investeret med en betydelig spredning over forskellige investeringer.

Bankernes rådgivning kan samtidig være med til at sikre, at der sker en hensigtsmæssig håndtering af risiko i forbindelse med investeringer inden for rammerne af ISK. På den baggrund kan ISK’en både styrke adgangen til risikovillig kapital for mindre danske børsnoteringer og samtidig understøtte en passende grad af risikospredning for den enkelte dansker.

I Sverige har man for længst givet svenskerne mulighed for en InvesteringsSparKonto. Og det har været populært. 1,8 mio. svenskere havde ved udgangen af 2015 oprettet en InvesteringsSparKonto. Det skønnes, at det gennemsnitlige indestående pr. ISK er 250.000 SEK. De svenske skattemyndigheder har ved udgangen af 2013 på baggrund af skatteprovenuet estimeret, at der var placeret midler til en markedsværdi af i alt 134 mia. SEK. Det svarer til ca. 3,5 pct. af BNP det pågældende år.

Provenubetragtninger
Finans Danmark vurderer, at en skattesats på 30 pct. af et beregnet normalafkast for ISK vil betyde et årligt provenutab for staten på ca. ¾ mia.kr. i en version uden beløbsgrænse. Der er ikke indregnet dynamiske effekter af, at ISK vil øge vækstkapitalen i danske virksomheder og derigennem styrke den økonomiske vækst og dermed øvrige skatteindtægter.

Det primære formål med ISK’en er at gøre det nemmere for danskerne at investere i aktier og aktiebaserede investeringsbeviser – til en i øvrigt fordelagtig skattesats.

Derfor ventes husholdningerne at flytte nogle af de betydelige midler, som i dag står på indlånskonti i pengeinstitutterne, over på en ISK. Det vil isoleret set øge afkastet til husholdningerne og dermed øge statens provenu. Denne effekt er indregnet i det skønnede provenutab.

Der er betydelig usikkerhed om omfanget af formue, herunder både nuværende aktieformue og indestående i pengeinstitutter, som husholdningerne vil vælge at flytte over på en ISK. Provenuet kan derfor blive både større og mindre end beregnet.

En nedsættelse af skatten på aktieindkomst og positiv kapitalindkomst vil kunne øge investeringer i ikkehandlede (unoterede) virksomheder, da disse ofte ikke har adgang til det internationale kapitalmarked. Disse virksomheder vil derfor lettere kunne få adgang til risikovillig kapital i form af egenkapital eller lån, hvis skatten på aktieindkomst og positiv kapitalindkomst sænkes.

Eksempelvis kan man bevæge skattesystemet i retning af de øvrige nordiske landes og således gå efter et dualt indkomstskattesystem, hvor kapital- og aktieindkomst i fri opsparing beskattes med en relativ lav proportional sats og med en højere og progressiv beskatning af lønindkomst samt værnsbestemmelser for aktive ejere af egen virksomhed.

Der vil være et umiddelbart provenutab forbundet med en sådan omlægning, afhængig af valg af sats for kapitalindkomst, men erfaringen fra de nordiske lande viser, at det har betydelig positiv effekt på økonomien i kraft af en bedre allokering af investeringerne.

Den højeste danske aktiebeskatning ligger på 42 pct., mens investorer i Sverige beskattes med 30 pct. og i Norge med knap 30 pct.1 Den høje danske beskatning på aktieafkast betyder utvivlsomt en del i forhold til den ringere danske aktiekultur.

Sverige og Norge har langt flere børsintroduktioner end Danmark jf. figur 2. Det er en god indikator på, at SMV’erne har bedre adgang til risikovillig kapital sammenlignet med Danmark.


1) I Norge er den effektive beskatning på 29,76 pct. af den faktiske indtægt over det norske ’skjermingsfradaget’

Indførelse af et investorfradrag, som vil give fysiske personer mulighed for årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 650.000 kr. i små unoterede virksomheder (som et ligningsmæssigt fradrag), vil lette mulighederne for at skaffe risikovillig kapital til små og nystartede virksomheder.

Sverige og Storbritannien har indført lignende ordninger for at understøtte adgangen til risikovillig kapital. Ordningen giver fradrag for investeringer i aktier i små unoterede selskaber ved stiftelse og kapitaludvidelse. Med et fradrag lemper vi beskatningen af opsparing, der er placeret i unoterede aktier.

Et investorfradrag i form af et skattefradrag til personlige investorer, der tegner ny kapital i små virksomheder, vil gøre det mere attraktivt at investere i denne type af virksomheder og dermed give bedre muligheder for at få ansvarlig kapital tilført sin virksomhed. Det vil desuden sende et positivt signal til iværksættere og styrke iværksætterkulturen.

Investering i aktier for enkeltmandsvirksomheder under virksomhedsskatteordningen (VSO) betragtes i dag som en hævning, dvs. som en overførsel til privatøkonomien.

Det bremser investeringslysten og adgangen til risikovillig kapital. Derfor bør reglerne ændres, så investering i aktier under VSO – i lighed med køb af obligationer
og investeringsforeningsbeviser - ikke anses for en hævning.

En lempelse af placeringsreglerne for privatadministrerede pensionsordninger vil give et friere valg for den enkelte pensionsopsparer i forhold til, hvilke typer af virksomheder opsparingen placeres i. Samtidig kan en lempelse af reglerne for investering af privatadministrerede pensionsmidler potentielt tilvejebringe mere kapital til mindre virksomheder, herunder til virksomheder med vækstpotentiale.

En styrkelse af Vækstfonden vil kunne give små og mellemstore virksomheder nemmere adgang til ny kapital.

Vi er åbne over for, at Vækstfonden - hvor det er relevant – kan få bedre mulighed for at finansiere virksomheder og projekter, dels med forskellige former for venturekapital, dels med garantier, lånekapital (herunder ansvarlig lånekapital) og kautioner. Det er imidlertid vigtigt, at Vækstfonden som en statsejet institution kun træder til, hvor de private aktører ikke selv kan tilvejebringe tilstrækkeligt med risikovillig kapital, så konkurrencen på markedet ikke skævvrides.

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde