”Antallet af tvangsauktioner er på et lavt niveau. De første otte måneder af 2016 har budt på 1.830 tvangsauktioner. Sammenligner vi med samme periode i 2010, hvor antallet af tvangsauktioner toppede efter finanskrisen, er antallet faldet med knap 47 pct. Det er selvfølgelig positivt for danskerne, da det betyder, at færre må gå fra hus og hjem,” siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, og fortsætter:
”Det lave antal tvangsauktioner er et udtryk for, at danskerne er gode til at betale ydelse på deres lån. Kombinationen af lavere renter og en større beskæftigelse er med til at sikre den positive udvikling, der er fremtrædende i alle landets regioner. Det er altså ikke kun i områder, hvor der sælges flere boliger og priserne stiger, at antallet af tvangsauktioner er lavere.”
Figur: Antal tvangsauktioner i årets første otte måneder fordelt på regioner
Kilde: Danmarks Statistik