Boligejernes F1-lån er skrumpet med 10 mia. kr. det seneste kvartal. Lån med halvårlig rentebinding og to- til femårig rentebinding er i samme periode gået frem med 9 mia. kr.
”F1-lånet er ikke længere den mest populære dreng i klassen, og der er blevet 6.400 færre F1-lån det seneste kvartal. Danskerne vil nu hellere lege med andre låntyper. Især lån med halvårlig eller to- til femårig rentebinding har vundet indpas med 5.300 flere lån siden i sommer,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Realkreditrådet og fortsætter:
”Der gives også mange lån med fast rente, især i forbindelse med at folk lægger deres lån om. De faldende renter har givet boligejere med gamle lån øje for en god mulighed, og de omlægger i stor stil til nye med 2,5 pct. i rente. Det er faktisk kun ca. en femtedel af nye lån med fast rente, der stammer fra et boligkøb.”
Tabel 1: Udlån til ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper
Mia. kr. | K3 2013 | K4 2013 | K1 2014 | K2 2014 | K3 2014 | Ændring kvt./kvt. |
F1 |
391 |
380 |
377 |
379 |
369 |
-10 |
F2-F5
|
387 |
393 |
394 |
390 |
394 |
4 |
F6-F10 |
17 |
17 |
16 |
15 |
15 |
0 |
Fast rente |
468 |
468 |
465 |
466 |
472 |
6 |
Var. forr. med renteloft
|
180 |
177 |
175 |
172 |
167 |
-5 |
Var. forr. med halvårlig rentetilpas. |
7 |
15 |
18 |
23 |
29 |
5 |
Total |
1.450 |
1.451 |
1.444 |
1.445 |
1.446 |
1 |
Kilder: Realkreditrådet og Realkreditforeningen
Download Realkreditudlånet for 3. kvartal 2014 med tabelmateriale og figurer (137 kb)
Download pressemeddelelsen "Danskerne siger farvel til F1’erne" (138 kb)
Foruden de standardiserede pdf-tabeller er det nu igen muligt at hente data direkte fra udlånsstatistikken i Realkreditrådets statistikdatabase – klik her . Tidsserierne er opdateret frem til seneste kvartal.