Uanset om du er opstartsvirksomhed, indehaver af en etableret virksomhed eller driver en virksomhed med udenlandske aktiviteter, har du brug for en erhvervskonto for at holde styr på din virksomheds økonomi.
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, FSR-danske revisorer og SMVdanmark har sammen udarbejdet en håndholdt guide, som byder på en række gode råd til, hvordan du som erhvervsdrivende bedst muligt kan forberede arbejdet med at få oprettet en erhvervskonto i et dansk pengeinstitut.
Guiden kan også bruges, hvis du ønsker at skifte pengeinstitut.
I sidste ende skal mødet med banken være en god og succesfuld oplevelse - både for dig som virksomhedsejer og for pengeinstituttet. Det er vi som samfund bedst tjent med.