Negative renter 2012-2022
Siden 2012 har Nationalbanken fastsat negative renter i Danmark. De danske banker har derfor i ni år betalt for at sætte penge fra kunderne i Nationalbanken. De første syv år med negative renter sendte de danske banker ikke regningen videre til kunderne, og grænsen for, hvornår en almindelig kunde skal betale negative renter af sit indestående i banken har længe været holdt højt. Grænsen for privatkunder er nu nedsat til typisk 100.000 kroner i flere banker, hvilket har medført offentlig debat.

Analyse
Bankerne tabte fortsat på kundernes indlån i 2021
Ny analyse fra Finans Danmark viser, at bankerne ved udgangen af 2021 fortsat havde et underskud på kundernes indlån som følge af, at bankerne er nødt til at placere denne likviditet i bl.a. Nationalbanken og værdipapirer til negative renter.
Fakta om negative renter
- Nationalbanken fører fastkurspolitik overfor euroen og følger derfor renten fastsat af Den Europæiske Centralbank (ECB). Med negative renter søger ECB at understøtte og stimulere den europæiske økonomi ved at sikre stabile og billige udlån til husholdninger og virksomheder med behov.
- Udlånsrenter er tilsvarende rekordlave, hvilket giver billigere lån til virksomheder og husholdninger.
Negative renter i banken
- Traditionelt set tjener bankerne penge på at modtage indlån fra kunderne og låne dem ud til en højere rente. Men udlånsrenten er faldet mere end indlånsrenten, og samtidig har mange kunder rekordhøje beløb stående i bankerne, hvilket er med til at presse bankernes indtjening.
- En opgørelse viser, at tre ud af fire normale lønmodtagere ikke skal betale negative indlånsrenter (Finans Danmark, april 2021).
Hvorfor adskiller Danmark sig fra andre lande i EU?
De danske banker har været nødt til at rykke først med negative renter over for kunderne, og det aktuelle omfang af negative indlånsrenter er generelt lidt større i Danmark end i andre lande. Det er der en række grunde til:
-
Den gennemsnitlige indlånsrente for virksomheder i bl.a. Tyskland og Holland er også negativ, jf. ECB. For privatkunder har en tredjedel af de ca. 1.300 tyske banker indført negative indlånsrenter, ligesom det også er sket i de store hollandske banker. Som i Danmark begyndte de andre landes banker med høje grænser for, hvornår der skulle betales negative renter. Beløbsgrænserne er gradvist blevet lavere, også for privatkunder.
-
Den Europæiske Centralbank friholder eurolandenes banker for negative renter på en væsentlig del af deres indskud. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor bankerne skal betale negative renter fra første krone, der placeres i Nationalbanken.
-
I Danmark har vi et unikt realkreditsystem, som er en af de absolut billigste finansieringsformer i Europa. Boliger og erhvervsejendomme mv. i Danmark finansieres med realkreditobligationer, hvor bankerne i andre EU-lande typisk bruger indlån som finansiering.
-
Det betyder, at det rekordstore indlån, som de danske banker i øjeblikket modtager fra kunderne, ikke kan lånes ud til boligfinansiering, og derfor må placeres i sikre værdipapirer til negativ rente. Danmark har dermed et af de største indlånsoverskud i Europa.
Mens de lave renter gør ondt på bankernes indtjening, har de været til gavn for både privatkunder og virksomhederne, som har nydt godt af de lave udlånsrenter. Og selv om mange banker har indført negative renter på privatkunders indskud over 100.000 kroner, så betaler det store flertal af danskere slet ikke negative renter. Niels Arne Dam cheføkonom, Finans Danmark
Nyheder
- Danske bankers gebyrsatser faldt i 2024 Nyhed I 2024 faldt bankernes gebyrsatser med 0,8 pct., mens forbrugerpriserne samlet set steg med 1,4 pct. Ser vi på hele perioden siden 2020, før de store prisstigninger satte ind, ligger stign..
- Danske bankers indtjening på indlån blandt de laveste i EU Nyhed Bankernes indtjening på kundernes indlån er stadig lavere end i de fleste andre europæiske lande. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
- Bankernes rentemarginal falder igen Nyhed Bankernes rentemarginal er faldet efter de seneste rentenedsættelser fra Nationalbanken, så den nu ligger på et niveau, der svarer til årene 2010-2015. Udviklingen afspejler dels den senes..
- Rentefald giver mange boligejere økonomisk luft - men udfordringer venter for nogle Nyhed Efter en periode med markante rentestigninger falder de korte renter igen, og trods stigende usikkerhed og geopolitiske spændinger på det seneste har mange boligejere nu udsigt til lavere ..
- Husk nu det hele, Pelle Dragsted – også fakta Nyhed Bankernes indtjening er tilsyneladende blevet Pelle Dragsteds (EL) helt store mærkesag. I hvert fald optræder han for tiden flittigt på avisernes debatsider, bl.a. her i avisen, hvor han g..
- Stærke regnskaber i 2023 overstråler flere års udfordringer med indtjeningen i bankerne Nyhed Den danske banksektor opnåede en høj indtjening i 2023, som dog kun bringer den op på niveau med det øvrige danske erhvervsliv i forhold til at levere afkast til ejerne. De flotte regnskab..
Kontaktpersoner
FÅ OPDATERINGER PÅ MAIL
For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.
Tilmeld nyheder
Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.