Medarbejderafgangen har varieret fra år til år, men siden 2022 ses en faldende tendens. Det kan skyldes, at afgangen er ved at stabilisere sig efter corona-pandemien, som medførte en stigning i medarbejderafgangen. Den faldende tendens ses på tværs af hele arbejdsmarkedet.
Metode
Konjunkturstatistikken er den kvartalsvise lønstatistik, der belyser lønforholdene for ansatte på Finans Danmark/Arbejdsgiver. Statistikken anvendes til at opgøre den aktuelle lønudvikling for ansatte på Finans Danmark/Arbejdsgiver.
Statistikken dannes på baggrund af lønindberetninger fra virksomheder organiseret under Finans Danmark/Arbejdsgiver. Oplysningerne kommer direkte fra virksomhedernes lønsystemer. Alle virksomheder organiseret under Finans Danmark/Arbejdsgiver indberetter til strukturstatistikken. Det vil sige omkring 110 virksomheder og godt 47.000 lønforhold.