Gennem de seneste år har sektoren arbejdet målrettet på at kunne måle og opgøre drivhusgasudledningen fra kundernes udlån og investeringer (finansierede emissioner). Som følge af bæredygtighedsrapporteringskravene (CSRD) har de største penge- og realkreditinstitutter fra regnskabsåret 2024 offentliggjort en opgørelse over deres drivhusgasudledninger, der er forbundet med institutternes udlån og investeringer. De CSRD rapporterende institutter omfatter i alt ni institutter og repræsenterede i 2024 70 pct. af sektorens samlede udlån.
Kombinationen af sektorens målrettede indsats og kravene i CSRD har gjort, at det nu er muligt at offentliggøre udviklingen i sektorens klimaaftryk for perioden 2022-2024 på en konsistent og ensartet måde, jf. figuren nedenfor.
Opgørelsesmetoden er uddybet i nedenstående afsnit.
Fra 2022 til 2024 er klimaaftrykket, målt som tons drivhusgasudledning pr. udlånt eller investeret mio. kr. (udlåns- og investeringsintensitet), faldet med hhv. 17 pct. og 14 pct.
Udviklingen kan skyldes en generel tendens over mod et mere bæredygtigt samfund, hvor stadigt flere virksomheder tager initiativer, der fremmer den bæredygtige omstilling; men udviklingen afspejler også penge- og realkreditinstitutternes indsats på at indfri deres bæredygtighedsambitioner om et lavere klimaaftryk fra de aktiviteter, de er med til at finansiere.
MetodeDe danske institutter anvender som udgangspunkt Finans Danmarks CO2-model til at opgøre deres finansierede emissioner. Institutternes finansierede emissioner er opgjort på baggrund af de bedste tilgængelige data, hvilket betyder, at dele af opgørelserne bygger på sektorgennemsnit og estimater. Institutternes opgørelser vil derfor udvikle sig fra år til år i takt med at datakvaliteten af opgørelserne forbedres. Dertil kommer, at opgørelsesmetoderne fortsat er meget nye og derfor også løbende justeres.
Aggregering af sektorens drivhusgasudledninger medfører et vist omfang af dobbelttælling. Det kan f.eks. skyldes at udledninger fra en ejendom, som finansieres af ét realkreditinstitut, samtidig vil indgå i de realkreditobligationer, som realkreditinstituttet sælger til et andet pengeinstitut. På den måde vil samme drivhusgasudledning indgå i det første realkreditinstituts finansierede emissioner fra udlån, og det andet pengeinstituts finansierede emissioner fra investeringer. Omfanget af dobbelttælling er dog forsøgt begrænset ved at betragte udledningsintensiteten fra udlån og investeringer separat.
På den baggrund er institutternes finansierede emissioner en dynamisk størrelse, som kan ændre sig fra år til år. Dertil kommer også, at de fleste institutter vækster både på udlåns- og investeringssiden. For at begrænse udsvingene i opgørelsen mellem de enkelte år, opgøres sektorens klimaaftryk fra udlån og investeringer derfor som udledningsintensiteten.