Biodiversitetskrisen er en væsentlig risiko for alle de virksomheder, hvis forretning forudsætter råvarer fra naturen, rent vand og bestøvning af planter. Det er også en risiko for de mange investorer og banker, der har givet lån til eller investeret i virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne på verdensplan bliver bedre til at passe på naturen.
Banker, kapitalforvaltere og virksomheder har brug for at blive klogere på, hvordan hensyn til biodiversitet kan integreres i forretningen. Derfor besluttede Finans Danmark, i samarbejde med UN Global Compact Danmark, i 2023 at oprette og drive en nordisk konsultationsgruppe, der faciliterer videndeling og udveksling af erfaringer blandt virksomheder og finansielle institutioner, der vil rette fokus på biodiversitet og opbygge viden om det globale arbejde i regi af The Taskforce on Nature-related Financial Disclosures (TNFD). Gruppen er anerkendt og støttet af TNFD.
Hovedformål er:
- Videndeling om natur og biodiversitet mellem nordiske virksomheder og finansielle institutioner
- Opdateringer direkte fra TNFD om opgørelsesmetoder og sektorvejledninger
- God praksis eksempler fra finansielle og ikke-finansielle virksomheder, herunder de virksomheder, der følger TNFDs anbefalinger
Webinarerne giver adgang til en direkte dialog mellem virksomheder og finanssektor, som er central for den gensidige forståelse for rapporterings- og databehov.
Hvad forpligter man sig til ved at tilmelde sig gruppen?
Du vil modtage opdateringer om kommende events og webinarer, men du er ikke forpligtet til at deltage. Alle modtager præsentationer og slides efter hvert møde i gruppen.
Tidligere nordiske TNFD webinarer:
1. How to tackle biodiversity?
2. Integrating Biodiversity in Investment Decisions.
3. Nature-related risks from a company perspective
4. Deep dive on the TNFD recommendations
5. Implementing CSRD and TNFD reporting
6. Exploring Tools to Assess Nature-Related Financial Risks
For spørgsmål vedrørende tidligere webinarer, kontakt Mette Bjerg Alvi, mba@fida.dk
Om Taskforce on Nature-related Financial Disclosures
TNFD er et markedsdrevet initiativ, som har til formål at skabe mere gennemsigtighed om virksomheders påvirkning og afhængighed af naturen. Til det formål har TNFD udviklet en række rapporteringsanbefalinger og vejledninger, som finansielle og ikke-finansielle virksomheder kan anvendefor at tage højde for biodiversitet og natur i deres strategi, ledelse, risikostyring og processer. TNFDs ramme kan hjælpe med at identificere og måle virksomhedens afhængighed af naturen og biodiversiteten samt risici og forretningsmuligheder. Målet med TNFDs arbejde er at understøtte, at de globale kapitalstrømme vendes væk fra naturskadelige aktiviteter og mod aktiviteter, der er i overensstemmelse med den globale biodiversitetsaftale.
Samarbejdspartnere i den nordiske TNFD konsultationsgruppe:
Finance Denmark
Finance Finland
Finance Norway
The Norwegian Fund and Asset Management Association
Swedish Banker's Association
The Swedish Investment Fund Association
Confederation of Danish Industry
UN Global Compact Denmark
UN Global Compact Norway
UN Global Compact Sweden
UN Global Compact Finland