Ideen om samarbejde på tværs af bankerne var ikke ny.
Forud for Fællesrepræsentationen eksisterede foreningen De Københavnske Hovedbanker og siden forrige århundredeskifte var en række mindre banker samlet under navnet Provinsbankforeningen.
Det nye Danske Bankers Fællesrepræsentationen havde hovedsæde på Gl. Strand 44, men grundet pladsmangel købte organisationen i 1966 ejendommen Amaliegade 7, som i dag er adresse for Finans Danmark.
I 1973-74 gennemgik Fællesrepræsentationen en større organisationsændring. Nu blev bankerne direkte, individuelle medlemmer og ikke i kraft af deres gruppemedlemskab af de ældre organisationer. Navnet blev ændret til Den Danske Bankforening, og i de nye vedtægter inviteredes alle danske banker til at være medlem - såfremt deres drift var i overensstemmelse med redelig forretningsskik.
Etableringen af Finansrådet i 1990 var en logisk følge af, at de største medlemmer i de hidtidige foreninger i 1989 foretog nogle store bank- og sparekassefusioner, som resulterede i etableringen af Unibank, der i dag er en del af Nordea, og Danske Bank. Da bankerne og sparekasserne var og er reguleret af samme lovgivning, var medlemmerne bedst tjent med en fælles forening, der kunne tale på vegne af alle landets banker og sparekasser. Opgaverne dengang var blandt andet at indføre EDB i banksektoren, Euro-cheque-ordningen, forløberen for PBS - PBC. Der blev i 1990'erne blandt andet oprettet en kursusafdeling, PR-funktion og sammen med økonomisk afdeling blev der skabt en tradition for, at bankerne i Danmark har en fælles linje i dialogen med myndigheder og andre organisationer.
I 2008 startede Realkreditforeningen op, som en del af Finansrådet. Og i slutningen af 2016 besluttede medlemmerne, at nedlægge Realkreditforeningen og lade aktiviteterne i Finansrådet fortsætte i en ny organisation, Finans Danmark, nu sammen med Realkreditrådet, på Amaliegade 7.
