Af: Kjeld Gosvig-Jensen, underdirektør for jura i Finans Danmark
Debatten om hvidvask må aldrig handle om, hvorvidt der skal sanktioneres. Selvfølgelig skal der det. Risikoen er reel, den er høj, og samfundets forventning om robuste kontroller er fuldt legitim.
Men når vi diskuterer hvidvaskregulering, bør vi også turde stille et andet spørgsmål:
Er den måde, vi sanktionerer på i dag, retssikker, forudsigelig og fagligt velbegrundet?
Når sanktioner bygger på stikprøver, risikerer vi vilkårlighed
Finanstilsynets nuværende model for administrative bøder bygger på principper, der kan skabe store udsving i bødestørrelserne for den samme forseelse.
I dag virker det til, at myndighederne har lagt sig fast på at anvende det såkaldte transaktionsprincip, hvor bøden beregnes ud fra summen af alle transaktioner, der har passeret gennem en bank i en given periode. Det betyder i praksis, at bøden kan variere dramatisk alt efter, om inspektionen rammer et tidspunkt, hvor handelsvolumen er høj eller lav.
Det gør sanktionen tilfældig. Og i et retssamfund bør tilfældigheder aldrig være bærende for, hvor høj en straf bliver.
Transaktionsprincippet tager ikke højde for, om der er konstateret hvidvask, eller om der er sparet penge ved ikke at følge reglerne. Samtidig vil bøden fastsættes efter volumen fremfor alvoren af en given fejl.
Men en bøde bør aldrig afhænge af virksomhedens tilfældige omsætning på et givent inspektionstidspunkt.
Et sanktionssystem mister sin effekt, når aktørerne ikke kan gennemskue, hvorfor en bøde er, som den er. Det gælder i alle brancher – også i finanssektoren.
Administrative bøder kræver accept – men uden gennemsigtighed er valget kunstigt
Finanstilsynet kan ikke udstede administrative bøder uden bankens accept. Afviser instituttet bøden, overtager NSK, og sagen føres i retten. I praksis betyder det, at en bank ofte føler sig tvunget til at acceptere en bøde – for alternativet er en langvarig straffesag.
Det styrker ikke retssikkerheden. Og det styrker ikke tilliden til systemet.
Vi skal ikke diskutere om der skal sanktioneres. Vi skal diskutere hvordan.
Hvis målet er et effektivt tilsyn, høj compliance og reel adfærdsændring, bør sanktionerne:
• være forudsigelige,
• være baseret på faktisk risiko eller gevinst,
• være proportionale,
• og kunne forklares uden at henvise til tilfældigheder.
Det handler ikke om at skåne banker. Det handler om at sikre, at vores sanktionsmodel er retfærdig, effektiv og fagligt velforankret.
For når sanktioner bliver tilfældige, risikerer vi ikke kun uretfærdighed.
Vi risikerer, at de mister legitimitet.
Og uden legitimitet mister vi et af de vigtigste værktøjer i kampen mod hvidvask.
