Finans Danmark ser positivt på et øget politisk fokus på Affordable Housing. Markedsprisen på boliger bestemmes af udbud og efterspørgsel, da en stigning i udbuddet af boliger vil føre til lavere priser. Derfor bør det primære mål være at skabe flere bolig i EU. Og selvom mange foretrækker at eje deres hjem, er det vigtigt ikke kun at fokusere på ejerboliger men også på lejeboliger.
Vi opfordrer blandt andet til, at der søges inspiration i eksisterende velfungerende modeller, som f.eks. den danske realkreditmodel samt den danske model for almene boliger.
Den finansielle sektor yder finansiering til alle dele af samfundet og spiller dermed også en vigtig rolle i forbindelse med at sikre Affordable Housing. Covered bonds giver stabil finansiering til realkreditlån og offentlige projekter, og de er typisk meget likvide, hvilket gør dem attraktive for institutionelle investorer.
Det er altafgørende, at den europæiske model fortsat er konkurrencedygtig, da europæiske kreditinstitutter konkurrerer globalt på kapitalmarkeder, hvor kapital- og finansieringsomkostninger bestemmer deres evne til aktivt at yde finansiering. Derfor har vi brug for et konkurrenceevnetjek af den finansielle regulering, herunder implementeringen af Basel III. Dette er afgørende for at støtte de vigtige EU-dagsordener om konkurrenceevne og Affordable Housing.