Regeringen har i dag fremlagt forslag om en reform af professionsbacheloruddannelserne, som blandt flere fornuftige elementer desværre også indebærer, at de fleste af uddannelserne forkortes med 15 ECTS. Det vil også gå ud over professionsbacheloruddannelsen i finans, som er en yderst velfungerende og efterspurgt uddannelse. Det er Finansforbundet, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, FSR - danske revisorer og Dansk Ejendomsmæglerforening meget bekymrede over.
”Finansbacheloruddannelsen er kendetegnet ved høj efterspørgsel, høj kvalitet og en ledighed helt i bund blandt de færdiguddannede. Derfor er det meget svært at se meningen med at svække en af landets største uddannelsesmæssige succeshistorier de seneste 16 år, som ruster rigtige mange studerende til et arbejdsliv på det finansielle område. Det er helt afgørende, at det ikke kommer til at forringe videreuddannelsesmulighederne,” siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.
”Det er lykkedes med finansbacheloruddannelsen at skabe en særdeles efterspørgselsdrevet uddannelse, som i dag udgør en meget vigtig kilde til rekruttering af især erhvervsrådgivere i pengeinstitutterne. Vi er bange for, at de studerende ikke kan nå at lære det, de skal kunne for at løfte dette store ansvar, hvis man forkorter uddannelsen. Vi vil være meget kede af at rokke ved denne uddannelse, der fungerer så godt og matcher virksomhedernes behov,” udtaler Morten Schønning Madsen, direktør i Finans Danmark / Arbejdsgiver.
Optaget på finansuddannelsen er steget med ca. 150 pct. de seneste 10 år, og virksomhederne ansætter stadigt flere finansbachelorer. I 2024 steg antallet af ansøgere med rekordhøje 25 pct. i forhold til 2023. Samtidig er uddannelseskombination af teori og praksis afgørende for, at mere end halvdelen af de studerende får deres første fuldtidsjob i den virksomhed, hvor de har været i praktik eller haft studiejob. Ledigheden er da også kun på 3 pct. for nyuddannede.
Samtidig oplever vi i finanssektoren - på lig fod med mange andre dele af erhvervslivet – en stigende kompleksitet i opgaveløsningen, blandt andet med fokus på ESG og AI. Derfor er det vigtigt, at man har den nødvendige tid til at klæde fremtidens finansbachelorer på både teoretisk og praktisk til de kommende opgaver – ikke at skære ned på den.
”Dygtige finansbachelorer er eftertragtede i den finansielle sektor. Derfor er jeg ærgerlig over, at regeringen foreslår at forkorte uddannelsen. Jeg ser det dog som et godt element, at praktikforløbet indgår som en del af reformen, da forløbet giver de studerende god praktisk erfaring,” siger Sanne Claudius Stadil, direktør i F&P Arbejdsgiver.
"Regeringen forsøger at løse et problem, men risikerer at skabe et nyt. Det vil være en stor fejl at forkorte en velfungerende og meget efterspurgt uddannelse som finansbacheloren. Branchen har brug for et højt fagligt niveau hos de studerende, og vi er meget bekymrede for, om de studerende kan nå at tilegne sig de nødvendige kompetencer, når regeringen vil skære i uddannelsen,” siger Charlotte Hougaard, landsformand for Forsikringsforbundet.
”Finansbachelorer er dygtige til at kombinere teori og praksis, og netop dét gør, at de er skattede medarbejdere i revisionsvirksomheder, både som studerende og færdiguddannede. I reformudspillet er jeg særligt bekymret for overgangsmulighederne for de nye forkortede uddannelser. Det er vigtigt med et sammenhængende uddannelsessystem uden blindgyder eller omveje, for eksempel hvis en professionsbachelorstuderende ønsker at læse en kandidat på et universitet,” siger Lone Strøm, adm. direktør i FSR – danske revisorer.
”I en stadig mere kompleks verden er der behov for højere kvalitet i uddannelserne fremfor kortere studietid. Vores bekymring er, om en forkortet uddannelse kan opretholde samme kvalitet som den nuværende. Det er vi ikke sikre på er muligt,” siger Ole Hækkerup – Dansk Ejendomsmæglerforening.
Positive takter i udspillet
Det netop fremlagte udspil til en ny reform har dog også en række positive elementer. Vi vil gerne kvittere for, at regeringen har lyttet til os og mange andre aktørers input og ikke lægger op til at forkorte uddannelserne helt så meget, som der ellers var forlydender om.
Det er også positivt, at regeringen ønsker at sikre fri efteruddannelse uden loft til alle, der har gennemført en erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelse efter to år på arbejdsmarkedet, og at den vil genindføre engelsksprogede uddannelser, som kan søges af internationale studerende på IT/STEM-uddannelserne. Samlet set vil tiltagene bidrage til at styrke livslang læring og sikre bedre muligheder for tiltrækning af international arbejdskraft.
Vi deltager som sektor meget gerne i en konstruktiv dialog om den videre implementering af reformen, hvor vi vil arbejde for, at professionsuddannelserne, herunder finansbacheloruddannelsen, bliver så relevante for de studerendes jobmuligheder og aftagernes kompetencebehov som muligt.
Fakta
-
De første dimittender fra finansbacheloruddannelsen blev optaget i 2008. Uddannelsen blev og bliver løbende udviklet til at matche arbejdsmarkedets stadigt mere komplekse kompetencebehov. Det sker gennem tæt dialog og samarbejde mellem udbyderne af uddannelsen og aftagerne inden for finans, forsikring, ejendomsmægling, ejendomsadministration og revision.
-
Uddannelsen giver en stærk kombination af teoretisk viden og et integreret praktikforløb kombineret med specialisering inden for de enkelte brancher. Uddannelsen er løbende – ud over det finansfaglige fundament - tilpasset aftagernes kompetencebehov inden for bl.a. digitalisering, AI, compliance, bæredygtighed og ESG-rapportering.
Kontaktoplysninger:
Kristine Racina, Finans Danmark, 30 16 10 21
Kristian Lind, Finansforbundet, 61 20 42 14
Nicolai Schacke, F&P, 24 24 04 02
Simon Tolstrup Holmegaard, 29 99 30 69
