Finans Danmark noterer med tilfredshed, at lovforslaget sigter på at sidestille pensionsindbetalinger med henholdsvis bortseelsesret og fradragsret i relation til indkomstaftrapning af indkomsterstattende offentlige ydelser i de indkomstår, hvor der indbetales til pensionsordninger.
Vi har ikke fundet behov for at afgive bemærkninger til bruttoficeringsmetoden (40 procent skattesats for alle skattepligtige) ved indbetalinger til aldersopsparinger og aldersforsikringer.
Det fremhæves i høringssvaret, at Finans Danmark prioriterer, at det tilstræbes at sikre mere ligelige konkurrencevilkår mellem forskellige typer af pensionsudbydere til fordel for forbrugerne – det vil sige pensionsopsparerne.
Vi har ikke afgivet bemærkninger til forslag om en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af begrebet indtægt ved personligt arbejde ved beregning af sociale pensioner.