Den 12. marts 2024 afsagde Højesteret dom i to sager om udmåling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven ved forskelsbehandling af fleksjobansatte. I begge sager blev de fleksjobansatte afskediget på grund af omstruktureringer.
Det var ubestridt, at afskedigelserne var i strid med lov om forskelsbehandling, og at virksomhederne derfor skulle betale en godtgørelse.
Højesteret fastslog, at godtgørelsen skulle beregnes ud fra den løn, som virksomhederne faktisk udbetalte til medarbejderne, uden at inkludere det flekslønstilskud, som kommunen udbetalte.
Højesteret har nu fastlagt en klar retsstilling for, hvordan godtgørelse i sager om forskelsbehandling af fleksjobansatte skal beregnes, efter flere modstridende domme fra landsretterne.
I begge sager var lønmodtagerne omfattet af de ”nye” regler om fleksjob. Det vil sige påbegyndt fleksjobbet den 1. januar 2013 eller senere.
Den nye fleksjobordning indebærer, at arbejdsgiver kun betaler for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Den fleksjobansatte kompenseres for den nedsatte arbejdsevne ved et fleksløntilskud, som den pågældende modtager direkte fra kommunen.
Det centrale spørgsmål for Højesteret var, hvordan godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven skulle udmåles – navnlig om den skulle baseres på den løn, som virksomhederne udbetalte, eller med udgangspunkt i lønnen med tillæg af det flekslønstilskud, som kommunen udbetalte til fleksjobberen.
Hvad betyder det for Finans Danmarks medlemmer?
”Dommene betyder, at godtgørelsen ikke bliver uforholdsmæssig stor, hvis en fleksjobber bliver afskediget i strid med forskelsbehandlingsloven. Hvis fleksjobberen er ansat på den nye fleksjobsordning, skal virksomhederne udelukkende forholde sig til den reelle lønudgift også i eventuelle forligssituationer,” forklarer Simone Hjernø-Jespersen, juridisk konsulent i Finans Danmark.
Husk altid at kontakte Finans Danmark på telefon 3338 1610 eller på juridisk_hotline@fida.dk, hvis I har brug for rådgivning i forbindelse med opsigelse, bortvisning m.m.
Fakta
Dommene vedrører ikke parter inden for den finansielle sektor