Finansielle og ikke-finansielle virksomheders markedsføring af bæredygtige produkter og risikoen for såkaldt ”greenwashing” har længe været genstand for stor fokus. Direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning har netop til formål at mindske virksomheders brug af vildledende grøn markedsføring ved at stille større krav til miljøanprisninger.
Den finansielle sektor har fokus på den grønne omstilling og ser sig selv om en væsentlig aktør i den forbindelse. Vi finder det væsentligt at skabe større klarhed og transparens om kravene til miljømarkedsføring og dermed mindske risikoen for greenwashing. Den finansielle sektor er imidlertid omfattet af en omfattende regulering på bæredygtighedsområdet og det er derfor afgørende, at der er tilstrækkelig klarhed omkring samspillet mellem disse regler og reglerne om miljømarkedsføring.
Med de foreslåede ændringer af forbrugerklagelovens §§ 36 oh 37 lægges der op til, at omkostningsdækning af forbrugeres retssager vil skulle afholdes af de enkelte godkendte private tvistløsningsorganer. Ændringerne indebærer, at en forbruger, der har fået helt eller delvist medhold i en klage ved et godkendt privat tvistløsningsorgan, vil kunne ansøge tvistløsningsorganet om omkostningsdækning af en efterfølgende retssagsbehandling. Vi finder denne ændring meget vidtgående og kan som følge heraf ikke støtte disse ændringer.
