Af Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit, Mads Skovlund, 1. næstformand i Finans Danmark og bankdirektør i Nordea, og Carsten Egeriis, 2. næstformand i Finans Danmark og adm. dir. i Danske Bank.
Vi har i dag et meget velfungerende system for både realkredit og pension. De sikrer – helt uafhængigt af hinanden - at danskerne både har adgang til et af verdens billigste boliglån og et af verdens bedste pensionssystemer.
At sammenkoble de to systemer vil ikke lette adgangen til en bolig i de store byer. Det handler først og fremmest om, at der er et mismatch mellem udbud og efterspørgsel på antallet af betalbare boliger i især København, hvor mange unge jo gerne vil bo.
Muligheden for kunne bruge pensionsmidler på nogle dele af boligmarkedet vil derfor blot øge efterspørgslen yderligere og dermed presse priserne opad. Det modvirker hele formålet med øvelsen.
Desuden er det usikkert, om det samlet set er i den enkeltes interesse at flytte opsparing ud af pensionsmidler og over i forøget boligformue. Hertil kommer en lang række skattemæssige problemstillinger, som også skal afklares.
Derfor skal vi finde løsninger, der bevarer realkredit- og pensionssystemets styrker. Ved at fokusere på målrettede tiltag kan vi løse de konkrete udfordringer uden at komplicere og risikere danskernes fremtidige økonomiske tryghed. Og samtidig undgå utilsigtede forvrængninger på boligmarkedet.
Et centralt aspekt i diskussionen om boligmarkedet er de begrænsninger, som den finansielle regulering lægger på husholdningernes adgang til lån.
Meget af reguleringen er indført af hensyn til den finansielle stabilitet. Det bakker vi op om.
Men den kommer også med en samfundsøkonomisk pris, da den kan medføre en unødvendig lav levefod for de unge i en situation, hvor danskernes samlede opsparing er solid.
Det er vigtigt, at institutterne i tilstrækkelig grad i kreditvurderingen kan indregne sikre fremtidige indkomststigninger. Det kan f.eks. være nyuddannede kunder, der lige er startet på arbejdsmarkedet, og som har udsigt til fornuftige lønstigninger.
Vi foreslår derfor, at reglerne og Tilsynets praksis ses igennem for at sikre, at der ikke er utilsigtede stramninger, der begrænser bl.a. unges adgang til boligmarkedet.
Finans Danmark lancerede i februar i år et boligpolitisk udspil med tre forslag, der gør det lidt nemmere at komme ind på boligmarkedet.
Vi foreslår dels at hæve grænsen for rentefradrag for førstegangskøbere og gradvist reducere det over fem år. Desuden foreslår vi at fjerne tinglysningsafgiften på skødet. Det ville give en økonomisk håndsrækning i den første og mest udfordrende tid som boligejer.
Vi foreslår også at lempe de lokale størrelseskrav ved nybyggeri, så der kan bygges flere, mindre og mere prisvenlige ejer- og lejeboliger. Det vil øge udbuddet af tilgængelige boliger til priser, der bedre matcher økonomien hos de unge boligsøgende i storbyerne.
Endelig vil vi også arbejde for at få fjernet den systemiske risikobuffer, som indfører en buffer på 7 pct. af eksponeringer mod ejendomsselskaber. Bufferen rammer sektoren med en direkte effekt på ca. 10 mia. kr., og det gør det bl.a. dyrere at bygge nye boliger.
Boligdrømmen skal være inden for rækkevidde, men det kræver balance og samarbejde. Finans Danmark står klar til at bidrage konstruktivt til drøftelserne. Vi ønsker et boligmarked for både unge førstegangskøbere og etablerede boligejere, og hvor pensionsopsparingen forbliver en solid grundsten – også for fremtidens generationer.
