Bygninger tegner sig for næsten 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug, og rummer derfor et stort potentiale for at mindske Danmarks samlede klimaaftryk.
En ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Finans Danmark i marts 2024, viser, at boligejerne er interesserede i deres boligs energimærke og forslag til energiforbedringer. Hele 72 pct. af boligejerne svarer, at de i meget høj, høj eller i nogen grad er interesseret i deres boligs energimærke og forslag til energiforbedringer.
”Det er vigtigt, at vi får energiforbedret danskernes boliger. Både af hensyn til klimaet, og for at den enkelte boligejer i tide kan få gjort sin bolig klar til fremtidens krav om lavere energiforbrug og lavere udledning af klimagasser. Det er derfor positivt, at så mange boligejere interesserer sig for deres boligs energimærke og forslag til energiforbedringer,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Boligejerne interesserer sig for energimærke og energiforbedringer
Energimærkerapporter indeholder både et energimærke samt forslag til energiforbedringer, hvor der også gives et bud på omkostninger og besparelser ved de forskellige forslag. 43 pct. af boligejerne er mest interesserede i forslag til mulige energiforbedringer, mens 14 pct. er mest interesserede i selve energimærket. Omkring 30 pct. interesserer sig både for energimærket og forslag til energiforbedringer.
”For at man som boligejer kan energiforbedre sin bolig, er det nødvendigt at have information om, hvordan man kan gøre sin bolig mere energivenlig. Vi har spurgt boligejerne, og deres svar viser, at mange boligejere faktisk er interesserede i forslag til, hvordan de kan energiforbedre deres bolig. En energimærkerapport kan være en stor hjælp til finde ud af, hvor man skal sætte ind med energiforbedrende tiltag. I mange tilfælde kan det gavne privatøkonomien, hvis besparelsen over kort tid overstiger omkostningerne til energiforbedring,” siger Ane Arnth Jensen.
Hver anden boligejer vil ikke betale for energimærkerapport
Boliger skal energimærkes ved salg eller udlejning, men ellers kan boliger også energimærkes på ejerens initiativ. 23 pct. af de adspurgte boligejere vil gerne betale for en energimærkerapport med et energimærke og forslag til energiforbedringer, mens 49 pct. svarer, at de ikke er villige til at betale.
Der er opnået enighed om revision EU’s bygningsdirektiv, der bl.a. sætter mål for at omdanne vores boliger til nulemissionsbygninger over de næste 25 år.
”Penge- realkreditinstitutter står klar med finansiering. Men for at vi i Danmark kan energiforbedre så effektivt som muligt, både for den enkelte boligejer og for samfundet, er der behov for politisk at se nærmere på, hvordan man kan øge de enkelte boligejeres kendskab til energimærket og mulige energiforbedringer i deres bolig. For hvert energimærke, der laves eller opdateres, får vi bedre viden om, hvordan det går med at opfylde det langsigtede mål om nulemissionsbygninger,” siger Ane Arnth Jensen, og fortsætter:
”Interessen er der helt klart hos boligejerne, og mere tilgængelig information om mulige energiforbedringer i den enkelte bolig kan være en katalysator for den energieffektivisering af Danmarks boliger, vi som samfund skal igennem.”
