Af Anja Philip, formand, Forbrugerrådet Tænk og Ulrik Nødgaard, adm. direktør, Finans Danmark
14.000 skoleelever har Pengeuge på skemaet i næste uge, arrangeret af Finans Danmark med støtte fra en række myndigheder og organisationer. Ugen er dedikeret til undervisning i finansiel forståelse - som at lægge et budget og hvordan man sikrer ikke at bruge flere penge, end man har eller kan betale tilbage. Det er sund fornuft, der skal give skoleeleverne gode økonomivaner.
De gode vaner er vigtige, når tilbuddene om at købe noget lige nu og her frister, selvom man ikke har pengene. Løsningerne er derude. Det såkaldte ”køb nu – betal senere”. Og det endda helt uden renter og gebyrer. Men der er grund til at passe på. For hvis du ikke har råd til at købe en pizza eller t-shirt i dag, er der også en god sandsynlighed for, at du ikke har det om en uge eller en måned. Og hvis først gælden bliver misligholdt, bliver den dyr. I Finans Danmark og Forbrugerrådet Tænk er vi bekymrede over den udvikling. Det skal der gøre noget ved. Nu.
De unge er en sårbar målgruppe
De unge mellem 18 og 30 år har i årevis været overrepræsenteret i RKI som dårlige betalere. Nye tal fra Finans Danmark viser den gode nyhed, at det er de ikke længere. Deres samlede gæld er også faldet.
Fokus på unges finansielle forståelse og forebyggelse af gæld kan forhåbentlig fastholde den gode udvikling. Men der er fortsat grund til bekymring. For der var stadig knap 37.000 unge mellem 18 og 30 år registreret i RKI ved udgangen af 2021. Det svarer til 3,7 procent af alle unge i aldersgruppen. De er dermed stemplet som dårlige betalere, og står overfor en lang sej kamp for at vende deres økonomi.
I efteråret viste en undersøgelse af de unges forbrugsadfærd, udarbejdet for Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden, at det især er unge med en dårlig økonomi, der benytter sig af afbetalingsordninger, som ”køb nu – betal senere”. For eksempel når de skal købe noget så basalt som tøj, telefoner eller fastfood. Over halvdelen af alle unge med dårlig økonomi fortrød imidlertid deres køb efter kort tid.
”Køb nu – betal senere” metoden er voksende. En undersøgelse fra juli 2021 foretaget af konsulenthuset McKinsey viser, at udbredelsen af ”køb nu – betal senere” er stigende i USA, og McKinsey estimerer, at denne ”afbetalingsmetode” vil udgøre mellem 13 og 15 procent af alle usikrede lån i 2023. Der er ingen grund til at tro andet end, at vi i Danmark vil se den samme tendens.
Kreditvurdering er afgørende
Derfor er der grund til at gøre noget nu. I Danmark har vi blandt andet en kreditaftalelov, der indeholder de nærmere krav til kreditaftaler til forbrugere. Men loven omfatter ikke kreditaftaler, der ydes rentefrit og uden omkostninger. Som ”køb nu – betal senere” lånene. Derfor er der heller ikke krav om en kreditværdighedsvurdering, når man benytter ”køb nu - betal senere”.
Det er bekymrende, at långivning uden tilhørende forbrugerbeskyttelse vinder indpas i Danmark. For blandt andet en kreditværdighedsvurdering er med til at sikre, at en forbruger kun får et lån, som økonomien kan bære. Når den vurdering ikke bliver foretaget, er der en indbygget risiko for, at pengene ikke kan betales tilbage. Den situation skal man gøre, hvad man kan for at beskytte imod. Det er præcis derfor, at man har skærpet reguleringen af forbrugslånsvirksomheder, der i 2019 kom under tilsyn af Finanstilsynet, og at et loft over rente- og gebyromkostninger (ÅOP) blev en realitet i 2020.
Men erhvervsminister Simon Kollerup tøver. Kreditaftaleloven beror blandt andet på et EU-direktiv, som er ved at blive revideret. Det mener ministeren, man skal afvente. Det mener vi ikke, man hverken skal eller kan vente på. For det kan tage flere år, før et nyt direktiv er gældende i Danmark. Og i den tid kan unge nå at sætte sig i en gældspiral, de aldrig kommer ud af.
Der er ikke tid til tøven
Vi lærer vores børn finansiel forståelse. Lærer dem om vigtigheden af at have styr på økonomien. Men lovgivningen skal samtidig sikre dem en beskyttelse for, at de ikke tager økonomisk uforsvarlige valg. Og derfor er det afgørende, at der bliver foretaget en vurdering af, om man har råd til at købe en vare, hvor man udskyder betalingen til senere. Ellers ser vi desværre, at fristelsen til at købe varen bliver for stor, og den enkelte får ikke stillet sig selv spørgsmålet: ”Jeg har ikke råd til jakken, mobiltelefonen eller pizzaen nu – men har jeg senere?
I gældsrådgivningerne er man nu begyndt at se gældsramte, der har ”Køb nu – betal senere” med i bagagen, og der er brug for, at vi får reguleret disse nye produkter. Vi skal se på, om ikke forbrugerne kan få bedre mulighed end i dag for at overveje, om de har brug for et hurtigt lån, så langt færre af blandt andre de økonomisk sårbare unge ender med at fortryde kort efter, at de har gældsat sig. Forbrugerne skal vide, hvad de går ind til. Der skal med andre ord være transparens, og det skal stå forbrugerne klart, at der er tale om et lån og ikke en betalingsmetode. For udbyderne af køb nu – betal senere produkter skal der gælde de samme regler som der gør for banker og andre kreditudbydere. Det kan blandt andet kan ske ved at ændre reglerne i Kreditaftaleloven.
Der er ikke tid til ministerens tøven, reglerne bør ændres med det samme.