Den finansielle sektor står klar til at tilbyde lån uden oprettelsesgebyrer til udskiftning af olie- og gasfyr, som en del af Finans Danmarks aftale med regeringen om kampagnen ”Fyr dit fyr”. Det er vigtigt for den grønne omstilling at få skiftet danske boligers olie- og gasfyr ud med bæredygtige varmekilder, der også er billigere i drift for den enkelte boligejer. Ruslands krig i Ukraine har gjort det endnu mere aktuelt at blive uafhængig af fossile brændsler.
Det er derfor positivt, at man politisk vil hjælpe de boligejere, der kan have svært ved at finansiere udskiftningen af varmekilden. Men en statsgarantimodel som den foreslåede løser ikke problemet for disse boligejere.
Muligheden for at få en statsgaranti er nemlig målrettet boligejere med en robust økonomi, der kan leve op til gældende regler for kreditværdighedsvurderingen. Statsgarantimodellen er altså ikke en garanti mod at få afslag på et lån. Man skal stadig kunne kreditgodkendes efter gældende regler. Det er fornuftigt, da det er i alles interesse, at der kun ydes lån til boligejere, der har økonomi til løbende at betale lånets renter og afdrag. Men det betyder også, at boligejere med svag økonomi ikke kan få et lån trods statsgarantimodellen.
Desuden skal ejendommen værdiansættes efter gældende regler, så den kan realkreditbelånes, og det konkrete lån skal kunne rummes inden for de gældende grænser for realkreditbelåning – dvs. 80 pct. LTV. Det er vigtigt, at ejendommen værdiansættes efter gældende regler, så der ikke rejses tvivl om sikkerheden bag lånet. Der skal heller ikke rejses tvivl om, at realkreditbelåningen kun kan gå op til 80 pct. af ejendommens værdi. Et lån alene til udskiftning af varmekilde vil dog typisk ikke være et realkreditlån, men et banklån med sikkerhed i ejendommens værdi. I modsætning til et realkreditlån må den sikkerhed gerne ligge mellem 80-95 pct. af ejendommens værdi.
Kravet om, at lånet til udskiftning af varmekilden skal kunne rummes inden for 80 pct. af ejendommens belåningsværdi, betyder, at statsgarantimodellen kun er mulig for boligejere med en væsentlig friværdi. Men disse boligejere må formodes ikke at have behov for en statsgaranti, der ifølge forslaget skal koste boligejeren i omegnen af 1 pct. ud over renten på lånet. Til gengæld kan statsgarantimodellen ikke hjælpe de boligejere, som har robust økonomi til at kunne optage et lån, men ikke har tilstrækkelig friværdi som sikkerhed for lånet.
Det er således svært at se, at statsgarantimodellen kan få nogen relevans af betydning, da den ikke kan bruges af netop de boligejere, som har brug for hjælp til at få udskiftet deres olie- eller gasfyr. Hvis det skal være muligt for disse boligejere, må det ikke kræve en større udgift up-front, da de ikke kan finansiere det.
I dag findes der en ordning, hvor f.eks. energiselskaber tilbyder boligejerne en varmepumpe på abonnement, hvor boligejeren ikke skal finansiere en større investering up-front. Vi foreslår, at man i forbindelse med udsendelse af varmeplaner til borgerne gør opmærksom på muligheden for varmepumpe på abonnement.