Nærværende lovforslag pålægger en særskat på finanssektoren. Denne gang til at finansiere et velfærdstillbud. Det finder Finans Danmark uheldigt. Vores velfærdssamfund bør grundlæggende finansieres med skatter, der indkræves fra robuste skattebaser med mindst mulig forvridning af økonomien, så det samlede tab af velstand minimeres. Med lovforslaget vil selskabsskattesatsen for finanssektoren stige med knap 20 pct. fra 2024.
Det er formentlig den højeste sektorspecifikke selskabsskattestigning i nyere tid. Et særtiltag i den størrelsesorden skærper kravene til dokumentation, præcision og argumentation. Større ændringer af skattesystemet bør i det hele taget udformes på et sagligt grundlag, der bygger på solid økonomisk teori og empiri. Forslaget om en særskat på den finansielle sektor lever ikke op til disse grundlæggende krav til vores skattesystem, som alle burde være enige om. Det gør lovforslaget unødigt dyrt for samfundet. Blandt andet af den grund er Finans Danmark modstander af lovforslaget.
Desuden er finanssektoren allerede hårdere beskattet end andre sektorer, fordi den generelle selskabsskattenedsættelse i 2013 blev modgået af en tilsvarende forhøjelse af lønsumsafgiften for finanssektoren alene. Samtidig er finanssektoren ikke en af de brancher, der i nævneværdigt omfang har medarbejdere, som efter et langt og slidsomt arbejdsliv skal tilgodeses med muligheden for at kunne gå tidligt på pension. Det vil sige, at princippet om, at ”forureneren” betaler, ikke understøtter lovforslaget, der skal tilvejebringe finansiering til den tidlige tilbagetrækning.
Der er heller ikke belæg for, at finanssektoren har en højere indtjening eller højere aflønning af sektorens ansatte, end hvad vi ser i andre brancher i dansk økonomi. Tværtimod har de danske banker genereret et markant lavere afkast end virksomhederne i andre brancher, og når man kontrollerer for forskelle i de ansattes kompetencer mv., er aflønningen i sektoren i tråd med andre brancher og lavere end i for eksempel medicinalbranchen. Indtjening og aflønning i den finansielle sektor kan med andre ord heller ikke begrunde en særskat på den finansielle sektor.
