”Der er flere grunde til, at det er i kundens interesse at man i sin bank, hvad enten der er tale om en mindre lokal bank eller en stor landsdækkende, kan få en lang række finansielle ydelser. Det betyder, at man som kunde kan nøjes med at henvende sig ét sted og få både bankkonti, boliglån, investeringsrådgivning og handle med værdipapirer m.v., og hvor banken kender ens samlede økonomi og behov,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark, og fortsætter:
”Som analysen også peger på, giver finansielle supermarkeder også fordele ved såkaldt samproduktion. Det gør det muligt at levere de finansielle ydelser til lavere priser for kunderne.”
En ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om konkurrence på bankmarkedet viser da også, at to ud af tre bankkunder angiver, at de foretrækker at have deres bankaktivitet samlet ét sted.