Analysen sætter for første gang tal på de økonomiske konsekvenser for danske bank- og realkreditkunder og dansk økonomi, hvis man indfører Baselkomiteens anbefalinger til, hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med, de såkaldte Basel IV-krav. Anbefalingerne fra Baselkomiteen indfører bl.a. en global standard for, hvordan kreditinstitutter i EU skal beregne deres kapitalpolstring, som vil sætte de gældende risikofølsomme metoder til opgørelse af kapitalpolstringen ud af kraft for danske banker og realkreditinstitutter. Konsekvensen bliver bl.a., at danske boligejere, hvoraf langt de fleste betaler deres lån til tiden, alle skal behandles som risikable. Tilsvarende skal de virksomheder, som altid betaler deres lån, behandles som risikable.
De danske banker og realkreditinstitutter skal som følge af Basel-kravene polstre sig med yderligere 90 mia. kr. Det betyder ifølge analysen, at låneomkostningerne for bank- og realkreditkunderne vil stige med i alt 13 mia. om året. Knap 9 mia. kr. af regningen ender hos virksomhederne, mens de danske husholdninger står over for en årlig ekstraregning på 2,5 mia. kr. på deres boliglån. Hertil kommer, at BNP vil falde med op mod 23 mia. kr. årligt, hvilket koster på den danske velstand. Alt dette uden nogen nævneværdig forbedring af, den finansielle stabilitet, hvilket ellers er formålet med de nye kapitalkrav.
”Analysen fra Copenhagen Economics dokumenterer, at de kommende Basel-krav vil have betydelige – og helt unødvendige - negative økonomiske konsekvenser for danske boligejere og virksomheder. Det vil gå ud over væksten og beskæftigelsen i Danmark. Men uden at man får den tilsigtede styrkelse af den finansielle stabilitet”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
De kommende Basel-krav bryder med den måde de i øvrigt meget velkapitaliserede danske banker og realkreditinstitutter i dag beregner deres kapitalpolstring. I dag sætter institutterne mindre kapital til side, når de låner ud til sikre projekter, end når de låner ud til mindre sikre. Det skaber en sund og fornuftig sammenhæng mellem risiko og polstring. Med de kommende Baselkrav vil de danske institutter i stedet være underlagt nogle standardmodeller, der ikke på nær samme måde forholder sig til den reelle risiko ved det enkelte udlån.
Fælles dansk front for en mere lempelig implementering
”Derfor arbejder vi med opbakning fra regeringen og et bredt flertal blandt partierne i Folketinget for, at Baselkravene implementeres på en måde, som fortsat afspejler en konkret risikovurdering ved det enkelte udlån”, siger Ulrik Nødgaard.
Implementeres kapitalkravene med et større hensyn til risikofølsomheden i fastsættelsen af bankers og realkreditinstitutters kapitalkrav, kan den årlige negative effekt på BNP reduceres til et fald på 0,3 procent. Det svarer til ca. 7 mia. kr. i stedet for et fald på op mod 23 mia. kr.
Læs hele Copenhagen Economics’ analyse her
Læs en kort opsummering af analysen her
Fakta om Baselkomiteen
Basel komitéen har til huse hos ’Bank for International Settlements’ (BIS) i Schweiz og har til opgave at komme med anbefalinger til harmoniserende regler i den finansielle sektor inden for eksempelvis bankdrift. Komitéen blev skabt af ti lande i 1974.
Siden er komitéen blev udvidet til 28 medlemmer. I alt 27 lande samt den europæiske centralbank, ECB, er repræsenteret i komitéen i dag. Danmark er således ikke direkte repræsenteret i komiteen.