I 2020 skiftede godt 40.000 huse ejer. Sammen med huskøbet fik ejerne en række anbefalinger til, hvordan husenes energimæssige stand kan forbedres, og som samtidig kan betale sig økonomisk. Og hvis alle nye husejere gennemførte de anbefalede energirenoveringer, kunne de samlet set nedbringe deres CO2-udledning med over 30.000 ton om året. Det svarer til godt 10.000 flyrejser til New York tur/retur.
”Energieffektiviseringer af boliger er et vigtigt skridt i den bæredygtige omstilling af samfundet, da boliger står for en stor del af Danmarks energiforbrug. Og vi kan se, at de nye husejere kan spare godt 30 pct. CO2 om året, hvis de energirenoverer deres hjem. Og CO2-besparelserne er ikke kun en gevinst for klimaet. Husejerne kan nemlig også spare penge på energiregningen,” siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Godt 60 pct. af de solgte huse har i dag energimærke D eller dårligere, og kan siges at være i energimæssig dårlig stand. Og huse, der opvarmes med mere klimabelastende og dyrere energikilder, som f.eks. olie, er typisk i energimæssig dårlig stand.
”Mange huse opvarmes stadig i dag med olie, og en stor del af husejerne kunne med fordel bruge en varmepumpe i stedet. På den måde vil den enkelte husejer i gennemsnit kunne nedbringe sit CO2-aftryk med 5,6 ton om året, og varmeregningen vil også blive betydelig mindre,” siger Ane Arnth Jensen.
I dialog med kunderne
Der er tydeligvis flere gevinster ved energirenovering. Men en hindring for, at flere gennemfører energirenoveringer, kan være, at det for mange virker som en uoverskuelig proces. Derudover er der i forbindelse med huskøb en bunke beslutninger, som skal træffes, og det kan også være med til at skubbe tankerne væk fra energiforbedringer.
”Der er flere trin, som kan få en energirenovering til at se vanskelig ud. Det kan f.eks. være spørgsmål om, hvad de rigtige forbedringer er for netop mit hus – eller hvem man skal kontakte om energiforbedringer. Og her kan penge- og realkreditinstitutter være en aktiv spiller, som gør renoveringsrejsen lettere for boligejerne,” siger Ane Arnth Jensen og fortsætter:
”Hver eneste dag holder kunderådgivere møder med boligejere om de drømme, de har om at forbedre deres hjem. Derfor har vi stort fokus på at intensivere dialogen med kunderne om mulige energieffektiviseringer og hjælpe dem videre til f.eks. en energirådgiver eller fortælle om mulige tilskudsordninger.”
Søg tilskud
Boligejere, der ønsker at energirenovere, skal huske, at der er flere statslige tilskudsordninger, som kan understøtte deres ønske om en mere energirigtig bolig. De kan f.eks. søge om tilskud i statens Bygningspulje, hvor der fra 2020 til 2026 er der afsat 2,5 mia. kr. til puljen, og de tre gange om året kan indsende ansøgninger. Samtidig kan de også få nogle af udgifterne til energirenovering dækket af håndværkerfradraget, f.eks. arbejdslønnen til udskiftning af vinduer eller isolering af ydervægge.
”Der er ingen tvivl om, at en økonomisk gulerod som f.eks. Bygningspuljen eller håndværkerfradraget kan være det sidste skub, der skal til, for at få flere til at energirenovere. Og vi som finanssektor vil gerne bidrage til at udbrede kendskabet til dem. Derfor afholdt Finans Danmark sammen med Energistyrelsen også for nylig en workshop for bankrådgivere, så de er godt klædt på til at hjælpe boligejerne med at træffe grønnere valg,” siger Ane Arnth Jensen.
Metode bag undersøgelsen
I Danmark skal alle huse energimærkes, inden de sættes til salg. I energimærkningsrapporterne fremgår det bl.a., hvilket energimærke et hus kan opnå, hvis husejeren gennemfører alle de anbefalede energiforbedringer, som kan betale sig for husejeren – de såkaldte rentable energiforbedringer. CO2-emissioner er beregnet ved brug af CO2-modellen for den finansielle sektor på baggrund af husenes energimærker før og efter gennemførsel af rentable energirenoveringer, som anbefalet i energimærket. I beregningen anvendes samme energi- og CO2-emissionsfaktor for huset både før og efter renovering.
