Analysen sætter tal på de økonomiske konsekvenser for de europæiske banker af de såkaldte Basel IV-krav på tværs af lande og forretningsmodeller såvel som for den europæiske økonomi. Basel IV dikterer, hvor meget ekstra kapital de europæiske banker skal polstre sig med. Og analysens konklusioner er klare: Hvis Basel IV implementeres i Europa uden hensyntagen til særlige europæiske forhold, som for eksempel den danske realkreditmodel, vil de gennemsnitlige kapitalkrav i Europa stige med 18%. For danske banker og realkreditinstitutter betyder det, at hvis den gennemsnitlige udlånsvækst i de sidste 10 år skal fastholdes, skal institutterne skaffe ny kapital svarende til 28 mia. kr. for at opfylde minimumskapitalkravene og helt op til 113 mia. kr., hvis den gældende overdækning i forhold til minimumskravene holdes uændret. Samlet set skal de europæiske banker skaffe helt op til 550 mia. euro, hvis de skal fastholde deres nuværende overdækning.
En væsentlig årsag til stigningen i kapitalkravet er, at Basel IV bl.a. indfører en global standard for, hvordan kreditinstitutter i EU skal beregne deres kapitalpolstring, det såkaldte outputgulv. Det bryder med det sunde princip, at bankernes kapitalpolstring beregnes i forhold til den risiko, et lån indebærer baseret på, hvor mange penge bankerne har tabt på deres kunder. Det sikrer, at banker holder mere kapital i reserve, når de foretager mere risikobetonede udlån, end når de udlåner til mere sikre projekter. Man taler om, at der er risikofølsomhed i fastsættelsen af kapitalkravet. Basel-kravene bryder med dette sunde princip, da de vil begrænse bankernes mulighed for at beregne deres polstring på baggrund af de faktiske tab på deres udlån.
”Men heldigvis findes der måder at implementere Basel IV på, som både på en forsvarlig måde reducerer kapitalkravsstigningerne, og som samtidig er tro mod Basel Komitéens intentioner. Vi foreslår, at outputgulvet kun anvendes på de kapital- og bufferkrav, som man på globalt plan er blevet enige om. Specifikke europæiske kapitalbuffere bør holdes ude af ligningen. Rapporten fra CEPS viser, at på den måde bringes stigningerne i de danske kapitalkrav ned mod det europæiske gennemsnit”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Implementeringen af Basel IV skal nøje overvåges
Hvordan og i hvilken grad Basel IV påvirker realøkonomien afhænger i høj grad af den konkrete implementering. Men der hersker ingen tvivl om, at jo mere rigidt outputgulvet implementeres og jo mindre hensyn der tages til risikofølsomheden, jo mere negativt påvirkes den økonomiske vækst og jobskabelsen.
”De europæiske økonomier kæmper med eftervirkningerne af Covid-19-pandemien. I en sådan situation er det sidste realøkonomien har behov for, tiltag, som hæmmer den finansielle sektor i at gøre det, den er sat i verden for, nemlig at understøtte husholdninger og virksomheder med lån”, siger Ulrik Nødgaard.
Læs hele analysen fra CEPS her
Fakta om Baselkomiteen:
Basel komitéen har til huse hos ’Bank for International Settlements’ (BIS) i Schweiz og har til opgave at komme med anbefalinger til harmoniserende regler i den finansielle sektor inden for eksempelvis bankdrift. Komitéen blev skabt af ti lande i 1974.
Siden er komitéen blev udvidet til 28 medlemmer. I alt 27 lande samt den europæiske centralbank, ECB, er repræsenteret i komitéen i dag. Danmark er således ikke direkte repræsenteret i komiteen.
