Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet.
Bekendtgørelsen er en ny bekendtgørelse, der erstatter § 3 gældende bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011. Finans Danmark er generelt positiv omkring de bestemmelser i lov om kapitalmarkeder, som Finanstilsynet foreslår omfattet af bekendtgørelsen og dermed muligheden for at pålægge et administrativt bødeforlæg i forbindelse med en overtrædelse. I høringssvaret har Finans Danmark bedt Finanstilsynet om at præcisere, hvorvidt manglende eller forkerte oplysninger om besiddelse af egne aktier er omfattet af bekendtgørelsen.