Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Grænsen er nået - reguleringen tager overhånd

Publiceret 23-03-2021
Nyhed Blog

Det er godt, at der stilles krav til bankerne, men reguleringen er efterhånden ved at tage overhånd.

 

Bragt i Børsen d. 23.03.2021

Ingen ønsker en ny finanskrise. Derfor har bankerne støttet store dele af den øgede regulering, der er kommet i de seneste år. Men bankerne er i dag et andet sted. Og vi skal som samfund til at passe på med at blive ved og ved med at stramme kravene til dem. Det er hverken i sektoren eller i samfundets interesse.

For hvad sker der, hvis man strammer kravene og reglerne overfor bankerne så meget, at de ikke længere tør tage en risiko? Ikke kan tiltrække de dygtigste ledere? Eller hvis man frygter bøder eller fængselsstraf, hvis banken strækker sig for at hjælpe? Det går ud over kunderne.

Hvis vi ser på historien, så er der allerede strammet markant på den finansielle regulering siden finanskrisen i 2008. Kravene til kapital og likviditet er forøget. Og der har også været stor fokus på måden bankerne bliver ledet, og hvem de bliver ledet af: Styrkede fit and proper krav til ledelserne, stramme regler for aflønning, højere strafferammer, meget detaljeret regler om hvilke forretningsgange og politikker, banken skal have, og som bestyrelsen i mange tilfælde skal godkende.

Til trods for alle disse stramninger er der aktuelt to nye forslag på vej, som politikerne skal forholde sig til. For to uger siden barslede det såkaldte ansvarsudvalg med et forslag til stramninger af straffenormen for ledelser i finansielle virksomheder. Det skete til trods for, at udvalget selv vurderede, at de ovennævnte stramninger allerede har gjort det nemmere at statuere et ansvar. Udvalget havde tilmed afdækket, at der i sammenlignelige lande ikke er ændret på straffenormerne.

Men mindst lige så afgørende er forslaget til nye – yderligere - ændringer i fit and proper reglerne, som blev offentliggjort sidste sommer, og som det forventes, at der politisk skal tages stilling til i dette forår.  En kerne i forslaget er, hvad vi er bekymrede for, bliver forholdsvis rigide regler om, hvor mange års erfaring en person som udgangspunkt skal have inden for udvalgte områder for at kunne blive godkendt som bankdirektør.  For eksempel skal en bankdirektør i en stor bank ifølge tilsynet som udgangspunkt have 10 års nylig praktisk erfaring indenfor områder relateret til det konkrete instituts forretningsmodel. En signifikant andel af den tid skal være opnået i en ledelsesrolle. Forslaget fra tilsynet tager udgangspunkt i de seneste års praksis, som er strammet væsentligt i forhold til tidligere. Det handler blandt andet om hvor stor erfaring bankdirektører skal have.

Nye fit and proper regler er ifølge tilsynet en tilnærmelse til den tilgang, der anvendes i resten af Europa. Men er det nu også tilfældet? En række udnævnelser af nye CEOs i europæiske banker i de seneste år indikerer i hvert fald, at tilsynet med de seneste års praksis og forslaget til nye regler i realiteten har overhalet deres udenlandske kollegaer og nu har mere firkantede regler.

Lad mig give nogle konkrete eksempler: I 2019 fik Swedbank i Sverige nye CEO. Hans baggrund var et forsikringsselskab, Folksam, og før det børsvirksomheden NASDAQ OMX. Der var ikke en årelang historik med eksempelvis bevillinger af kredit. I 2020 fik den traditionelle Commerzbank ny CEO. Hans primære erfaring kom fra mange år i den store forsikringskoncern Allianz. I Holland tiltrådte Robert Swaak sidste år som CEO for ABN Amro. Hans forudsætning var en mangeårig karriere i det internationale revisions- og konsulenthus PwC. Han havde altså ingen direkte bankerfaring i snæver forstand, men masser af anden relevant erfaring. Og seneste eksempel er fra begyndelsen af i år, hvor den store italienske bank, UniCredit, har fået ny CEO, som er en klassisk investment-banker med speciale i virksomhedshandler, selv om langt størstedelen af risiciene i UniCredit kommer fra traditionel kreditrisiko.

Disse fire eksempler tyder på, at der i udlandet anlægges en mere individuel og holistisk tilgang til, hvad det kræver at være direktør i en bank.

Konsekvenserne er store. Især for et lille land som vores, hvor rekrutteringen alt andet lige er mere begrænset end i større lande. Man kunne også med rette overveje, hvad der sker eksempelvis med ønsket om en større diversitet i bankledelserne, herunder flere kvinder, når feltet bliver mindre og mindre.

Derfor bør politikerne nøje overveje, om ikke tiden er kommet til at gentænke fit and proper kravene herhjemme Vi er langt fra finanskrisen. Meget er sket. Lad os nu ikke gå for langt.

Ulrik Nødgaard

Administrerende direktør

Camilla Thorning

Pressechef

Få opdateringer på mail

For dig, der ikke vil gå glip af nyheder fra Finans Danmark.

Tilmeld nyheder

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark. Vores medlemmer er realkreditinstitutter, banker, sparekasser, andelskasser, danske filialer af udenlandske banker og investeringsfonde.

Læs mere om Finans Danmark og vores arbejde