Erhvervsministeren besluttede at frigive den kontracykliske kapitalbuffer den 12. marts 2020, da coronaepidemien ramte. Formålet var at øge udlånskapaciteten i sektoren, så der kunne lånes ud til danske husholdninger og virksomheder, som er ramt af coronakrisens konsekvenser. Risikorådet vurderer nu, at der er behov for en relativt hurtig genopbygning af den kontracykliske kapitalbuffer i lyset af de meget lempelige finansielle forhold. Risikorådet henstiller derfor til, at alle banker og realkreditinstitutter i Danmark igen skal påbegynde opbygningen af den kontracykliske buffer, så den er på 1 pct., når kravet vil binde den 30. september 2022.
”Det er for tidligt at indlede en hurtig genopbygning af den kontracykliske buffer på et tidspunkt, hvor dele af dansk økonomi fortsat er præget af restriktioner og følgeeffekter fra coronaepidemien – især når det sammenholdes med en ganske moderat kreditudvikling og en stærk kapitalsituation bredt i sektoren”, siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark.
Kreditvæksten i Danmark har i de senere år været moderat – både i årene før coronakrisen, og siden coronaepidemien kom til Danmark. Det gælder også, når man sammenligner med andre EU-lande. I lande som Sverige og Tyskland er der endnu ikke truffet beslutning om at øge bufferen fra 0 pct., selv om kreditvæksten er væsentligt højere end i Danmark. Hvis Risikorådets anbefaling følges, vil Danmark dermed løbe fra lande, der har højere kreditvækst end os, når det gælder opbygningen af den kontracykliske buffer. Det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling.
”Vi kæmper stadig med følgerne af coronakrisen, og i den finansielle sektor bruger vi lige nu mange kræfter på, hvordan vi får så mange virksomheder som muligt med ud på den anden side, når statens hjælpepakker ophører. Samtidig har vi fokus på, at virksomhederne får optimale rammer for at implementere den bæredygtige omstilling, de står over for. En forceret opbygning af bufferen vil alt andet lige hæmme bankernes mulighed for at hjælpe virksomheder, der skal på ret køl igen efter coronakrisen,” siger Ulrik Nødgaard.